I lørdags sluttede synoden i Rom på overraskende vis. Synoder afsluttes traditionelt med et slutdokument, der indeholder en lang række anbefalinger til ændringer i Kirken. Efterfølgende meddeler paven i en såkaldt efter-synodal exhortation, hvilke ændringer, han godkender. Men som sr. Anna Mirijam skriver i sin sidste beretning fra synoden, valgte paven umiddelbart at godkende hele dokumentet. Læs her om de væsentligste punkter fra Synodens afsluttende dokument.
Det 52 sider lange dokument (indtil videre kun tilgængeligt på italiensk, men vil blive det på andre sprog i løbet af de kommende dage), som blev godkendt af 355 tilstedeværende synodemedlemmer, indeholder væsentlige forslag til fornyelse af Kirken. Dokumentet er kulminationen på en af de mest omfattende dialogiske processer i Kirkens historie, der bygger på både 2023-forsamlingens arbejde og den bredere synodale rejse, som pave Frans indledte i 2021 – en rejse, hvis formål var at afbalancere Kirkens traditionelle lære med nutidens pastorale behov og samtidig fremme større inklusivitet og gennemsigtighed i Kirkens ledelse.
De 1.135 ændringsforslag i slutdokumentet omfatter blandt andet udvidede kvindelige lederroller, større deltagelse af lægfolk i beslutningsprocessen og betydelige strukturelle reformer. Dokumentet er inddelt i fem hovedafsnit og opfordrer til fem former for omvendelse: åndelig, relationel, proceduremæssig, institutionel og missionær.
Kirken som Kristi Legeme
Slutdokumentet markerer en bevægelse væk fra en vision om Kirken som en slags multinational virksomhed – den ”universelle Kirke” – og mod en vision om Kirken som et ”fællesskab af Kirker”. Der lægges vægt på enhed i mangfoldighed, idet lokale Kirker ikke ses som værende på underordnede niveauer, men som unikke udtryk for tro inden for Kristi Legeme. Dokumentet indeholder konkrete opfordringer til at styrke pastoralrådene på sogne- og bispedømmeniveau, til regelmæssige kirkelige forsamlinger på tværs af alle kirkelige niveauer samt øget økumenisk dialog. Alt sammen med voksende bidrag fra lægfolk, især kvinder.
Kvindelige lederroller
Dokumentet fastslår udtrykkeligt, at der ikke er nogen grund til at forhindre kvinder i at påtage sig lederroller i Kirken. Mere bemærkelsesværdigt understreges det, at ”spørgsmålet om kvinders adgang til diakonal tjeneste fortsat er åbent”, og at man bør fortsætte med at overveje det. I det hele taget slår dokumentet til lyd for øget kvindelig deltagelse i præsteuddannelsen og bredere involvering i Kirkens beslutningsprocesser.
Øget lægmandsdeltagelse
Dokumentet udvider markant lægfolks rolle i Kirkens ledelse. Det opfordrer til øget tilstedeværelse i synodale forsamlinger og i alle faser af den kirkelige beslutningstagning. Der foreslås nye procedurer for udvælgelse og evaluering af biskopper og udvidet lægmandsdeltagelse i bispedømmets ledelse og kanoniske processer. Mens pave Frans har erklæret den synodale vej for ”afsluttet”, understreger dokumentet, at der ligger en afgørende implementeringsfase forude. Denne næste fase vil fokusere på at integrere synodaliteten som en ”konstituerende dimension af Kirken”.
Synodens slutdokument omhandler også ansvarsforanstaltninger og opfordrer til øget finansiel gennemsigtighed og protokoller til forebyggelse af misbrug: ”Kirkens behov for helbredelse, forsoning og genopbygning af tillid har givet genlyd i alle faser af den synodale proces.”
Skrevet af Niels Lundshøj som en oversættelse og bearbejdning af to artikler fra hhv. The Tablet og Vatican News
Billede: Sr. Anna Mirijam Kaschner