Pueri Cantores Danmark (PCDK)

Pueri Cantores Danmark (PCDK) er en korforening, der arbejder med sang, kor og musik for børn og unge i katolsk regi. Ved fælles lovsang til Guds ære skabes og stimuleres katolsk identitet og fællesskab. PCDK er godkendt af biskoppen og har hjemsted på bispekontoret. 

Som medlemmer kan optages kor for børn og unge, der virker inden for den katolske Kirke i Danmark. Det kan f.eks. være kor fra katolske skoler, børne- og ungdomskor fra katolske menigheder, katolske katekesehold og andre katolske grupperinger.

PCDK arrangerer jævnligt korfestivaler, hvor medlemskorene får lejlighed til at mødes, inspirere hinanden og synge sammen til Guds ære.

PCDK er den danske lokalafdeling af det internationale Pueri Cantores, der har lokalafdelinger i mange forskellige lande over det meste af verden. Det internationale Pueri Cantores er godkendt af Vatikanet og har hjemsted dér. PCDK arbejder på at knytte venskabsbånd og styrke samhørighed mellem medlemskorene. både nationalt og internationalt. Det internationale Pueri Cantores arrangerer jævnligt internationale korfestivaler forskellige steder i verden, hvor også PCDK’s medlemskor indbydes til at deltage.

PCDK’s formand er Christa Stæger, e-mail christastaeger.dk 

PCDK’s hjemmeside: www.puericantores.dk 

Pueri Cantores Danmark (PCDK)