Mens den globale gæld er rekordhøj og i 2023 nåede 313 billioner dollars, opfordrer pave Frans i sit budskab for Verdensdagen for Fred 2025 til gældseftergivelse for udviklingslande. I et interview med Vatican News forklarer Erik LeCompte, direktør i Jubilee USA Network, hvordan pave Frans' opfordring til gældseftergivelse kommer til udtryk i mere end 160 lande og har en global effekt.
Jubilee USA Network er en global udviklingskoalition med over 750 religiøse grupper, som blev grundlagt med støtte fra pave Johannes Paul II. Koalitionen rådgiver ofte Den katolske Kirke og bispekonferencer rundt om i verden om implementering af Kirkens vision om gældslettelse, eftergivelse af gæld og opbygning af en økonomi, der kan forsørge alle. Erik LeCompte har i over 25 år arbejdet for politikker, der bekæmper fattigdom, fremmer menneskerettigheder og adresserer globale konflikter. Han har talt i FN’s Generalforsamling om økonomiske og klimamæssige løsninger og deltaget i ekspertråd om global gældshåndtering.
Interview med Erik LeCompte
Pave Frans opfordrede, især i sit seneste budskab for Verdensdagen for Fred, nationerne til at eftergive udviklingslandenes gæld. Hvordan vil du sige, at pavens opfordring til gældslettelse manifesterer sig?
Erik LeCompte: "Pave Frans har virkelig været en af de største ledere i disse spørgsmål. Pave Frans begyndte sit pontifikat med at bemærke, at vi er nødt til at have en global økonomi, der sørger for alle. Jeg glemmer aldrig, da pave Frans i 2015 talte i FN under sit besøg i New York og henvendte sig til generalforsamlingen. For første gang i verdens fora opfordrede han til at gennemføre en konkurslignende proces for det internationale finansielle system for at afhjælpe fattigdom, håndtere klimaspørgsmål og migration. Kernen i alle verdens problemer er, hvad pave Frans er blevet ved med at sige, det økonomiske spørgsmål som gæld. Pave Frans har sagt, at vi har brug for gældseftergivelse og økonomisk hjælp for at kunne tackle fattigdom, ulighed og klimaspørgsmål."
Ja, det har været en vigtig appel i dette jubelår.
Erik LeCompte: "Ja, d. 23. december brugte vi pave Frans' budskab om at søge gældseftergivelse til at starte femårs kampagner. Vi gjorde det ved Den Hellige Stol, takket være Den Hellige Stols Pressekontor og Dikasteriet for Kommunikation, sammen med Caritas Internationalis og globale katolske hjælpeorganisationer over hele verden. Vi lancerede kampagner om pavens budskab i 160 lande i fem år, fordi vi kender alle de processer, vi er nødt til at vinde om gældseftergivelse, om økonomisk bistand, om at komme videre og skabe denne nye internationale konkursproces, som paven opfordrer til. Vi kan ikke nå det på et år."
Og det kan virke lidt overvældende bare på overfladen for folk, der ikke forstår de indviklede forhold, men kan du på en pragmatisk måde forklare, hvad der er for nogle "best practices"? Hvad er de konkrete ting, der sker eller skal ske for at gennemføre dette, for rent faktisk at gøre fremskridt?
Erik LeCompte: "Gældslettelse er virkelig vigtigt. Siden Johannes Paul II's appeller og indsats for gældseftergivelse, sammen med pave Benedikts, har vi flyttet politikker fremad og foretaget ændringer inden for det internationale finansielle system i FN, med G7-regeringerne, med G20-regeringerne, med Den Internationale Valutafond, en enhed, der påvirker vores job og liv næsten lige så meget som selve den ilt, vi indånder. Det er den primære institution, som styrer vores globale økonomiske og finansielle system. Vi vandt flere store globale aftaler, som blev støttet af Den katolske Kirke, Heavily Indebted Poor Countries Initiative og Multilateral Debt Relief Initiative i begyndelsen af 2000'erne. Det lyder som en stor mundfuld, men det betyder faktisk, at vi vandt faktiske politikker, der resulterede i 130 milliarder dollars i gældseftergivelse. Lige nu betyder gældseftergivelse - den mest ansvarlige form for økonomisk hjælp, der leveres gennem det globale finansielle system - at 54 millioner børn i Afrika er gået og går i skole, som aldrig ville have set indersiden af et klasseværelse."
Hvordan det?
Erik LeCompte: "Det handler om at fortsætte og skabe en proces, der kan sikre, at lande ikke længere gældsætter sig. Lige nu kæmper størstedelen af verdens lande med dybe gældskriser og dybe finanskriser. Dette blev forværret af pandemien og på grund af pandemien. Det, der er sket, er, at vi har set fattigdom, især for børn og kvinder, bevæge sig til ekstreme niveauer. Hundredvis af millioner af mennesker er nu havnet i ekstrem fattigdom rundt om i verden, og der er meget lidt håb om at komme ud af fattigdommen, fordi disse lande befinder sig i dyb gæld og økonomiske og finansielle kriser. Det, en konkurslignende proces vil gøre, er at tilbyde den samme stabilitet, som vi har i vores hjemlige økonomier. Næsten alle lande i verden er afhængige af en konkursproces i deres land, så når enheder, virksomheder, stater, et land kommer i krise, har de en måde at annullere gæld på, men også at beskytte både långiverens og låntagerens interesser, både kreditorens og debitorens. Det er en grundlæggende proces i vores hjemlige økonomier, men konkurs findes ikke i det internationale finansielle system. Derfor vil det skabe faktiske juridiske processer i hele verden, så alle de lande, der har gæld, hele tiden kan komme til forhandlingsbordet og både få lettelser og beskytte legitime investorer. Desværre skyldes noget af den gæld ikke legitime investorer. Desværre er der ofte en masse skurke, som forsøger at udnytte de fattigste mennesker i verden for egen vindings skyld. Det er syndigt at opbygge rigdom på bekostning af de fattige."
Vil du derfor sige, at dette jubelårshåb, der opfordrer til gældseftergivelse, er en konkret indsats fra Den katolske Kirke for at beskytte de sårbare?
Erik LeCompte: "Denne konkurslignende struktur, som pave Frans opfordrer til, og som Den katolske Kirke har opfordret til, betyder, at vi har en kontinuerlig proces for at håndtere kriser og disse iboende uligheder. Den katolske Kirkes arbejde med kampagner for gældseftergivelse og med 160 lande, der arbejder på at ændre det internationale finansielle system, er utroligt vigtigt. Den katolske Kirke har som verdens største leverandør af sociale ydelser, sundhedspleje og programmer til fattigdomsbekæmpelse en meget klar moralsk autoritet til at kræve ændringer i det internationale finansielle system. Vores moder, Kirken, har en klar moralsk autoritet til at arbejde sammen med andre trosgrupper mod dette fælles mål, som den har gjort, om at foretage en værdifuld ændring af det finansielle system, som ikke kun beskytter de fattigste blandt os, men som beskytter os alle."
Skrevet af Deborah Castellano Lubov, Vatican News
Billede: Vatican News