Under sin ugentlige generalaudiens i går, onsdag d. 9. oktober, reflekterede Pave Frans over Helligåndens betydning i Kirkens liv, bl.a. Helligåndens rolle i Kirkens mission og enhed i Kirken.
Med udgangspunkt i Apostlenes Gerninger fremhævede pave Frans Helligåndens 2 primære bevægelser: Kraften til at sprede Kirkens budskab til alle folkeslag og evnen til at fremme enhed i Kirken. Paven nævnte pinsen, hvor apostlene fyldt af Helligånden talte forskellige sprog, hvilket symboliserer, at Kirkens mission er universel. Paven fremhævede også Cornelius' omvendelse som et eksempel på, hvordan Helligånden nedbrød barriererne mellem jøder og hedninge. Derefter talte pave Frans om apostlenes koncil i Jerusalem, hvor de første kristne debatterede, om hedningekristne skulle følge Moseloven: Helligånden arbejdede her gennem dialog og bøn for at skabe enhed. Pave Frans mindede om, at Helligånden ofte virker på en diskret måde og respekterer menneskelige processer.
Paven nævnte også Skt. Augustin, som sammenlignede Helligånden med Kirkens sjæl, og som sagde: "Hvad sjælen er for menneskets legeme, er Helligånden for Kristi legeme, som er Kirken." Pave Frans opfordrede de troende til at anvende denne lære i deres personlige liv og bemærkede, at kristen enhed ikke bygges ved at vente på, at andre når til os, men ved at vi bevæger os sammen mod Kristus. Dette gælder både for Kirken som helhed og for hverdagsrelationer, herunder ægteskaber, familier og fællesskaber.
Til sidst opfordrede Pave Frans til at bede om Helligåndens hjælp til at blive "instrumenter for enhed og fred" i både Kirken og i verden. Han mindede også om at bede rosenkransen for alle dem, der lider, især i lande som Ukraine, Sudan, Myanmar, Palæstina og Israel.
Skrevet af Francesca Merlo, Vatican News (oversat og sammenfattet af Ewa Angela Wegener)