Ved den ugentlige generalaudiens i dag fordømmer pave Frans ligegyldigheden over for migranter, der dør, mens de krydser ørken eller hav i deres søgen efter et bedre liv. Han opfordrer til et globalt system, baseret på retfærdighed og solidaritet.
Pave Frans satte sin katekese-serie om Helligånden til side ved onsdagens generalaudiens. I stedet henledte han opmærksomheden på den vanskelige situation, migranter står over for, når de trodser enorme udfordringer i deres søgen efter et sted, hvor de kan leve i fred og sikkerhed.
"Hav” og ”ørken" var de to ord, som paven fremhævede, fordi de ofte går igen i migranternes egne ord og hos dem, der forsøger at hjælpe dem. Med disse ord ønskede paven at inkludere alle de fysiske barrierer og farer, som migranter ofte må krydse på deres rejse.
Pave Frans bemærkede, at han ofte har talt om Middelhavet, både fordi han er biskop af Rom, og fordi Middelhavet fungerer som et symbol. "Mare nostrum," sagde han og brugte et latinsk udtryk, som de gamle romere brugte til at beskrive Middelhavet, "et sted for kommunikation mellem folk og civilisationer, er blevet en kirkegård." Paven påpegede, at de fleste af disse dødsfald kunne være undgået, og fordømte de mennesker, "der systematisk arbejder på at afvise migranter med alle midler (…) Og når dette gøres bevidst og ansvarligt, er det en alvorlig synd. Lad os ikke glemme, hvad Bibelen siger: 'Du må ikke undertrykke eller mishandle en udlænding'."
Pave Frans påpegede, at havet og ørkenen er fulde af symbolik i Bibelen, da de "er vidner til dramaet for mennesker, der flygter fra undertrykkelse og slaveri. De er steder for lidelse, frygt og fortvivlelse, men samtidig er de steder for overgangen til befrielse, forløsning og opfyldelsen af Guds løfter.” Han tilføjede, at Gud selv deler det drama, som migranterne gennemgår. "Han er der med dem; han lider med dem; han græder og håber med dem." Og at alle kan være enige om, at "migranter ikke burde være i disse dødbringende have og ørkener."
Alligevel kan dette mål ikke nås gennem strengere love eller militarisering af grænserne, sagde paven og fortsatte: "Vi vil opnå det ved at udvide sikre og permanente veje for migranter, ved at lette tilflugt for dem, der flygter fra krig, vold, forfølgelse og forskellige katastrofer. Vi vil opnå det ved at fremme global styret migration baseret på retfærdighed, broderskab og solidaritet."
Den Hellige Fader afsluttede sine refleksioner med at prise arbejdet af "så mange barmhjertige samaritanere på alle fem kontinenter, der dedikerer sig til at hjælpe og redde sårede og forladte migranter på disse ruter med desperat håb." Han nævnte især arbejdet fra Mediterranea Saving Humans, en italiensk civilsamfundsorganisation, der søger at redde migranter, der krydser Middelhavet. "Disse modige mænd og kvinder er et tegn på en menneskelighed, der ikke lader sig inficere af den skadelige smid-væk kultur af ligegyldighed," sagde han.
Pave Frans konkluderede, at selv hvis vi ikke kan være på frontlinjen, kan hver af os bidrage på vores egen måde til denne "kamp for civilisation" med vores bøn.
Skrevet af Devin Watkins, Vatican News (oversat og redigeret af Ewa Angela Wegener)