Efter Verdensungdomsdagene i Manila i 1995 vender begivenheden nu tilbage til Asien, som Johannes Paul II kaldte "Vuggen for verdens store religioner" med dens mangfoldighed af kulturer, sprog og traditioner. Selvom katolikker kun udgør 11% af befolkningen i Korea, er Kirken initiativrig og fuld af vitalitet, og Verdensungdomsdagene vil være en mulighed for unge til at genopdage kristenlivet.
Under de internationale Verdensungdomsdage i Lissabon 2023 var opfordringen ”at rejse sig og tage af sted” (jf. Luk 1,39). Verdensungdomsdagene fejres hvert år lokalt den sidste søndag i kirkeåret, og temaet for de 39. Verdensungsdomsdage har temaet: "De, der håber på Herren, vil løbe uden at blive trætte" (jf. Esajasʼ Bog 40:31). Læs mere her.
Under Jubelåret 2025 opfordres unge til at være Håbets pilgrimme. De næste to års temaer for Verdensungdomsdagene, som leder op til de internationale dage i Seoul i 2027, vil have temaerne: "I er også mine vidner, fordi I har været med mig" (jf. Joh 15,27), og "Fat mod! Jeg har overvundet verden" (jf. Joh 16,33). Begge temaer stammer fra Jesu afskedstale og fokuserer på vidnesbyrd og mod, som kommer af Jesu sejr over døden.
Som traditionen foreskriver, vil unge fra Lissabon overdrage Verdensungdomsdage-korset og ikonet af Jomfru Maria Salus Populi Romani til unge fra Seoul. Denne symbolske overdragelse markerer begyndelsen på den koreanske Kirkes åndelige forberedelse til Verdensungdomsdagene. Overdragelsen finder sted under en messe i Peterskirken den sidste søndag før Advent, dagen for festen for Jesus Kristus, Universets Konge, søndag d. 24. november 2024.
Verdensungdomsdage-korset, også kendt som Ungdomskorset, er et pilgrimskors, som de unge koreanere vil bære rundt i byer, på landet og blandt de lidende for at bringe trøst. Det er samtidigt et Jubelårskors, overdraget af Johannes Paul II i 1984 med budskabet om Kristi kærlighed og frelse.
Oversat, redigeret og sammenfattet af Ewa Angela Wegener efter dagens pressemeddelse på Vatikanets hjemmeside, som kan læses i sin helhed her (på engelsk).
Billede: Bispedømmet Seoul via Vatican News - Seoul vil være vært for de næste internationale Verdensungdomsdage i 2027