"Dilexit nos" ("Han elskede os") er navnet på pave Frans' fjerde encyklika. Den blev udgivet i går, d. 24. oktober 2024, og bygger på århundreders åndelig tradition og tidligere pavelige skrifter om Jesu hellige hjerte og sigter mod at genoplive denne praksis i moderne tid. Paven opfordrer til, at man genfinder hengivenheden til Jesu hjerte som en måde at skabe fred og heling, ikke blot for den enkelte troende, men også for Kirken som helhed. Han ser det som en vej til at tackle både åndelig krise og social uretfærdighed i verden. Encyklikaen markerer 350-årsdagen for den hellige Margrethe Maria Alacoques åbenbaringer af Jesus i årene 1673-75, hvis fejring afsluttes d. 27. juni 2025. Nedenstående er et oversat uddrag af en længere artikel på Vatican News, som kan læses her. Selve encyklikaen kan læses her (på forskellige sprog).
Kristi kærlighed er repræsenteret i hans hellige hjerte
Pave Frans starter med at reflektere over, at vi i dagens samfund ser en vækst af forskellige former for religiøsitet, der ikke har noget at gøre med et personligt forhold til kærlighedens Gud. Samtidig glemmer kristne ofte troens trøst, glæden ved at tjene andre og missionens personlige engagement. Som svar på dette foreslår paven en ny refleksion over Kristi kærlighed, repræsenteret i hans hellige hjerte. Paven opfordrer til en fornyelse af autentisk hengivenhed til Jesu hjerte og minder om, at vi i dette hjerte finder hele evangeliet og selv lærer at elske.
Verden ser ud til at have mistet sit hjerte
Pave Frans forklarer, at når vi møder Kristi kærlighed, bliver vi i stand til at skabe et broderskabets bånd, anerkende hvert menneskes værdighed og arbejde sammen om at tage vare på vores fælles hjem. Han bemærker forbindelsen mellem dette budskab og hans encyklikaer "Laudato si" og "Fratelli tutti". Paven beder Gud om at vise barmhjertighed over for den lidende verden og skænke den sit lys og kærlighed, så verden kan genfinde det vigtigste: Sit hjerte.
Vigtigheden af at vende tilbage til hjertet
Paven forklarer, hvorfor vi skal "vende tilbage til hjertet" i en verden, hvor vi fristes til at blive umættelige forbrugere og markedsmekanismernes slaver. Hjertet forstås som kernen af, hvem vi er. Det er dér, hvor vores ydre eller skjulte facader ikke betyder noget. Det er dér, vi er os selv. Hjertet stiller de vigtige spørgsmål om vores valg og handlinger og om livets mening. Pave Frans bemærker, at det moderne tab af hjertets betydning stammer fra førkristen hellenisme, rationalisme og materialisme, som prioriterer begreber som fornuft og frihed over kærlighed. Uden hjertet er vores personlige centrum svækket. For pave Frans er det vigtigt at erkende, at vi "er" vores hjerter, da det er dem, der former vores åndelige identitet og forbinder os med andre mennesker. Paven understreger, at det er hjertet, der forener de splittede dele og gør ægte relationer mulige. Kun disse kan overvinde individualismens fragmentering.
Mange helgener og åbenbaringer taler for hengivenheden til Jesu hellige hjerte
Margrethe Maria Alacoques åbenbaringer kan opsummeres i de ord, hun hørte fra Jesus: "Dette er hjertet, der elskede menneskeheden så meget, at det intet har skånet, end ikke en fuldstændig udtømning og fortæring af sig selv, for at vise dem sin kærlighed.” Pave Frans fremhæver også helgener som Ignatius af Loyola og John Henry Newman, som lærer os, at venskabet med Herren er en hjertesag, og at Jesus frelser os ved at tale til vores hjerte fra sit eget, hellige hjerte. Therese af Lisieux omtalte Jesus som den, “hvis hjerte slår i takt med mit eget,” og i sine breve fremhævede hun tillid som den største gave, man kan give til Jesu hellige hjerte. Pave Frans nævner også Faustina Kowalska, som fremhævede Guds barmhjertighed, og Johannes Paul II, som forbandt sine tanker om guddommelig barmhjertighed med hengivenheden til Jesu hjerte.
Pavens bøn
Dokumentet afsluttes med en bøn, i hvilken Pave Frans beder Jesus Kristus om, at hans hellige hjerte fortsat må udgyde det levende vand, som kan hele de sår, vi har forårsaget, styrke vores evne til at elske og tjene andre samt inspirere os til at vandre sammen mod en retfærdig og solidarisk verden.
Læs hele encyklikaen her.
Oversat og redigeret af Ewa Angela Wegener
Billede: Vatican Media