Pave Frans skriver forordet til "En kristen på dødsgangen: Mit engagement for de dømte", en ny bog af Dale Recinella, der udgives af Vatikanets forlag (LEV) d. 27. august. Den 72-årige tidligere Wall Street-advokat har ledsaget indsatte på dødsgangen i flere fængsler i Florida som lægkapellan siden 1998 sammen med sin kone Susan.
Skrevet af Pave Frans, Vatikanstaten d. 18. juli 2024 (oversat af Ewa Angela Wegener):
Evangeliet er mødet med en levende person, der forandrer liv: Jesus er i stand til at revolutionere vores planer, vores ambitioner og vores perspektiver. At kende ham betyder at fylde vores tilværelse med mening, fordi Herren tilbyder os en glæde, der aldrig svinder, for det er Guds egen glæde.
Historien om Dale Recinella, som jeg mødte under en audiens, og som jeg har lært bedre at kende gennem de artikler, han gennem årene har skrevet for L'Osservatore Romano og nu gennem denne dybt rørende bog, bekræfter, hvad jeg har sagt: Kun på denne måde kan vi forstå, hvordan en mand, der havde andre mål for sin fremtid i tankerne, blev kapellan – som lægkristen, ægtemand og far – for dem, der er dømt til døden.
Hans opgave er ekstremt vanskelig, risikabel og anstrengende, fordi den berører ondskab i alle dens dimensioner: Ondskaben, som er begået mod ofrene, og som ikke kan gøres om; ondskaben, som de dømte personer gennemlever, velvidende om, at de er bestemt til en sikker død; ondskaben, der gennem udøvelsen af dødsstraf indpodes i samfundet. Ja, som jeg gentagne gange har understreget, er dødsstraf på ingen måde en løsning på den vold, der kan ramme uskyldige mennesker. Henrettelser bringer langt fra retfærdighed, men nærer en hævnfølelse, der bliver en farlig gift for vores civile samfund. I stedet for at investere penge og ressourcer i henrettelse, som handlede det om mennesker, der ikke længere er værdige til at leve og blot skal bortskaffes, bør stater fokusere på at give fangerne mulighed for virkelig at ændre deres liv. I sin roman "Idioten" opsummerer Fjodor Dostojevskij kortfattet dødsstraffens logiske og moralske uholdbarhed, idet han taler om en mand dømt til døden: ”Det er en krænkelse af den menneskelige sjæl, intet andet! Der står skrevet: ’Du må ikke slå ihjel’ og alligevel, fordi han har dræbt, slår andre ham ihjel. Nej, det er noget, der ikke burde eksistere.” Faktisk bør Jubelåret forpligte alle troende til kollektivt at opfordre til afskaffelse af dødsstraffen, en praksis, som ifølge Den katolske Kirkes Katekismus ”er uantagelig, fordi den er et angreb på personens ukrænkelighed og værdighed!” (2267).
Desuden er Dale Racinellas arbejde, uden at glemme hans kone Susans betydelige indsats, som afspejles i bogen, en stor gave til Kirken og samfundet i USA, hvor Dale bor og arbejder. Hans engagement som lægkapellan, især på et så umenneskeligt sted som dødsgangen, er et levende og lidenskabeligt vidnesbyrd om Guds uendelige barmhjertighed. Som det ekstraordinære Barmhjertighedens Jubelår (2016, red.) lærte os, må vi aldrig tro, at der kan være en synd, en fejl eller en handling fra vores side, der permanent fjerner os fra Herren. Hans hjerte er allerede blevet korsfæstet for os. Og Gud kan kun tilgive os.
Denne uendelige guddommelige barmhjertighed kan selvfølgelig også være skandaløs, ligesom den skandaliserede mange mennesker på Jesu tid, da Guds Søn spiste med syndere og prostituerede. Broder Dale står også over for kritik, protester og afvisning for sit åndelige engagement for de dømte. Men er det ikke sandt, at Jesus tog imod en tyv dømt til døden i sin favn? Dale Racinella har virkelig forstået, at Guds kærlighed er ubegrænset og umålelig. Og at selv de mest afskyelige af vores synder ikke pletter vores identitet i Guds øjne: Vi forbliver Hans børn, elsket af Ham, plejet af Ham og betragtet som dyrebare af Ham. Dale vidner om det med sit liv, hver gang han krydser tærsklen til et fængsel, især dem han selv kalder "dødens hus".
Derfor vil jeg gerne rette en oprigtig og hjertelig tak til Dale Racinella: Fordi hans arbejde som kapellan på dødsgangen er en vedholdende og lidenskabelig fastholdelse af den dybeste virkelighed i Jesu evangelium, nemlig Guds barmhjertighed, Hans ubetingede og urokkelige kærlighed til hver eneste person, selv dem, der har fejlet. Og må de fra et kærligt blik, som det fra Kristus på korset, finde en ny mening i deres liv og, ja, i deres død.