Under Angelus søndag d. 25. august fordømte pave Frans Kyivs forbud mod den gren af Den ukrainske ortodokse Kirke (UOC, red.), der er tilknyttet Moskva. Det ukrainske parlament vedtog lovforslaget i sidste uge, og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj underskrev det som lov lørdag d. 24. august. "Kirker må ikke røres," sagde pave Frans og fordømte forbuddet fra Kyiv mod den Moskva-tilknyttede ukrainske ortodokse Kirke og udtrykte sin bekymring for religionsfriheden i det krigshærgede land.
"Jeg fortsætter med sorg at følge kampene i Ukraine og Rusland. Og når jeg tænker på de love, der for nylig er vedtaget i Ukraine, frygter jeg for friheden for dem, der beder," erklærede Den katolske Kirkes overhoved ved afslutningen af Angelus-bønnen.
"De, der virkelig beder, beder altid for alle. En person begår ikke ondt ved at bede. Hvis nogen begår ondt mod sit folk, vil han være skyldig i det, men han kan ikke have begået ondt, fordi han bad," sagde han til de troende, der var samlet på Peterspladsen.
"Lad dem, der ønsker at bede, få lov til at bede"
D. 24. august underskrev Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som mødtes med pave Frans i juni under G7 i Italien, en lov, der forbyder den gren af Den ukrainske ortodokse Kirke, der er linket til Moskva-patriarkatet, som længe havde været landets største trosretning.
"Lad dem, der ønsker at bede, få lov til at bede i det, de anser for deres kirke," sagde paven. "Jeg beder, lad ingen kristen kirke blive afskaffet direkte eller indirekte. Kirker må ikke røres!"
Den russisk-ortodokse patriark Kirill, der åbent har støttet invasionen af Ukraine, anklagede Kyiv for at "forfølge" tilhængerne af denne gren af Den ortodokse Kirke.
Den ukrainske ortodokse Kirke (UOC, red.), der er afhængig af Moskva-patriarkatet, har mistet indflydelse siden oprettelsen af den nye uafhængige Ukraines ortodokse Kirke (OCU, red.) i 2018, selvom den stadig opretholder tusindvis af menigheder over hele landet. Selvom UOC brød med Moskva i 2022 efter konfliktens begyndelse i Ukraine, anser de ukrainske myndigheder den stadig for at være under russisk indflydelse og har i stigende grad iværksat juridiske handlinger, ransagninger og beslaglæggelser mod den.
Siden Moskva invaderede Ukraine, er de talrige opfordringer til fred fra Frans alle forblevet ubesvarede.
Kristeligt Dagblad skildrer i dag pavens kritik af lovforslaget og skriver, at pavens udtalelser har skabt debat. Biskop Czeslaw Kozon udtaler:
“Pave Frans er ude for at slå et slag for religionsfriheden. Det er vigtigt at skelne mellem det, der kan være et uheldigt politisk engagement for en kirkes vedkommende, og den samme kirkes ret til at eksistere. Man oplever tit, at der bliver lagt hindringer i vejen for trossamfund – så på den måde synes jeg, at paven har ret. I denne konkrete situation er der noget mere principielt på spil, der ikke kun skal ses i lyset af krigen. Der er tale om en hvilken som helst kirkes eller tros ret til at eksistere.”
Oversat og redigeret af Ewa Angela Wegener fra artiklen i La Croix