I sit fastebudskab for 2025 opfordrer pave Frans de troende til at "vandre sammen i håb" og til at benytte den kommende fastetid til at spørge os selv, om vi virkelig er villige til at følge Guds kald om at ændre vores liv. Pavens refleksion fokuserer på omvendelse og udfolder sig i tre centrale dimensioner: Vigtigheden af at vandre, at vandre sammen og at vandre i håb.
Vores trosliv er en vandring mod omvendelse
Paven minder os om, at vores liv - ligesom israelitternes udvandring fra Egypten til det forjættede land - er en rejse, der bør lede os mod Gud. Denne vandring er ikke kun symbolsk, men indebærer en konstant opfordring til omvendelse, hvor vi forlader syndens fristelser og de situationer, der nedværdiger vores menneskelige værdighed. I fastetiden opfordrer pave Frans de troende til at reflektere over deres liv: Bevæger vi os aktivt mod åndelig fornyelse, eller holdes vi tilbage af frygt, håbløshed og komfort?
Pave Frans drager en parallel mellem israelitternes vej fra slaveri til frihed og nutidens migranters og flygtninges kamp for et bedre liv. Paven opfordrer os til at spejle vores liv i deres lidelser og dermed opdage, hvad Gud ønsker af os - en refleksion, han kalder en værdifuld samvittighedsransagelse for os alle som pilgrimme på livets vej.
Kaldet til at vandre sammen - en opfordring til synodalitet
Et centralt tema i fastetidens budskab er fællesskab og synodalitet - idéen om, at kristne skal vandre sammen og ikke isolere sig. Pave Frans minder os om, at Helligånden driver os til at vende os mod Gud og vores medmennesker fremfor at være optaget af os selv. At "vandre sammen" betyder at styrke den enhed, der er baseret på vores fælles værdighed som Guds børn, uden at nogen efterlades eller udelukkes. Paven udfordrer de troende til at overveje, om vi evner at vandre sammen med andre i vores familier, på arbejdet og i samfundet - og om vi modstår fristelsen til selvoptagethed. Er vi åbne over for andre? Inkluderer vi dem, der føler sig marginaliserede?
Kaldet til at vandre i håb
Den tredje centrale dimension i fastetidens vandring er håb, forankret i Guds løfte om frelse og evigt liv, opfyldt i Jesu opstandelse - sejren over synd og død. Dette håb er ikke blot en abstrakt idé, men noget, der skal udleves konkret. Pave Frans opfordrer os til at reflektere over, om vi virkelig stoler på Guds barmhjertighed. Tror vi på Hans tilgivelse, eller falder vi i fælden af selvtilstrækkelighed? Lever vi håbet ud gennem engagement i retfærdighed, broderskab og omsorg for vores fælles hjem, så ingen føler sig udelukket? Med reference til den hellige Teresa af Avila minder paven os om at være årvågne og tålmodige, idet Guds løfter vil blive opfyldt i Guds tid.
Paven afslutter med at betro denne håbets vandring til Jomfru Maria, "Håbets Moder", og beder om, at hun må ledsage de troende i forberedelsen til påskens glæde.
Skrevet af Lisa Zengarini, Vatican News
Billede: Pave Frans ved sidste års askeosndag, CNS photo/Lola Gomez via www.usccb.org
Vi deler pavens fastebudskab for 2025 på dansk her på katolsk.dk inden for nogle dage.