Vatikanets Troslærekongregation har med samtykke fra pave Frans godkendt hengivenhed forbundet med Medjugorje i formatet "nihil obstat". Det betyder, at man anerkender de mange åndelige frugter, mange oplever på velfartsstedet, men man udtaler sig ikke om det overnaturlige ved åbenbaringerne af Jomfru Maria. I en erklæring underskrevet af kardinal Víctor Manuel Fernández og monsignor Armando Matteo understreges det, at man har observeret mange positive åndelige frugter, og at der ikke påvist nogle negative effekter blandt de troende. Godkendelsen omfatter ikke en vurdering af de påståede seeres moralske liv.
Medjugorje er blevet et pilgrimssted for mennesker fra hele verden og ifølge erklæringen fremmes en sund tro på stedet, som er i overensstemmelse med Kirkens tradition. Der er sket mange omvendelser, folk er vendt tilbage til skriftemålet og eukaristien, og mange ordenskald er blevet bekræftet. Ægteskaber og familieliv er blevet fornyet, og der er rapporteret talrige helbredelser. Folk besøger primært Medjugorje for at forny deres tro, ikke for at møde de påståede seere. Derudover er der opstået velgørenhedsarbejde, bl.a. støtte til forældreløse, stofmisbrugere og handicappede, og både ortodokse kristne og muslimer besøger også stedet.
Budskaberne fra Jomfru Maria i Medjugorje opfordrer til tillidsfuld overgivelse til Gud, og Maria sætter ikke sig selv i centrum, men leder de troende mod Jesus Kristus. Jomfru Maria går i forbøn for os, men det er Jesus, der giver os styrke. Budskaberne fremhæver også vigtigheden af at søge Helligåndens hjælp, og de indeholder en vedvarende opfordring til at opgive en verdslig livsstil og overdreven tilknytning til materielle goder. Omvendelse spiller en central rolle i budskaberne, og der opfordres kraftigt til at tage ondskab og synd alvorligt. Bøn og faste er også essentielle elementer, sammen med messens betydning, broderligt fællesskab og søgen efter livets ultimative mening i det evige liv. Jomfru Maria præsenterer sig selv som “Fredens Dronning” og understreger, at fred er nødvendig for verdens frelse.
Den anden del af erklæringen understreger, at der er "et fåtal" af meddelelserne, som afviger fra dette indhold, og at det er nødvendigt at afklare eventuelle forvirrende punkter for at bevare Medjugorjes værdifulde åndelige tilbud. Nogle budskaber, især hvis læst ude af kontekst, kan synes at være forbundet med "forvirrede menneskelige oplevelser, teologisk unøjagtige udtryk eller ikke helt legitime interesser," og nogle afvigelser skyldes måske en subjektiv opfattelse. Læs mere på Vatican News (på engelsk) her.
"Selvom dette ikke indebærer en erklæring om det pågældende fænomens overnaturlige karakter, og idet vi minder om, at de troende ikke er forpligtet til at tro på åbenbaringerne, indikerer nihil obstat, at de troende kan modtage en positiv opmuntring i deres kristne liv. Samtidigt autoriserer nihil obstat offentlige andagtshandlinger (på stedet, red.)" konkluderer erklæringen, som kan læses i sin helhed her (på engelsk og 7 andre sprog).
Baggrund: Hvad siger Kirken om Medjugorje?
De påståede åbenbaringer af Jomfru Maria i Medjugorje fandt sted første gang for seks børn d. 24. juni 1981 på en bakketop i nærheden af byen. Siden har de påståede begivenheder og budskaber fra Jomfru Maria været en kilde til kontrovers og splittelse, da omtalen af fænomenerne spredte sig på trods af erklæringer fra lokale biskopper og Vatikanet om, at man ikke kunne bekræfte deres ægthed. Troende fortsatte dog med at strømme til området, selvom man ikke tillod kirkeligt organiserede pilgrimsrejser. De blev senere tilladt, efter at en pavelig udsending fandt beviser på positive åndelige frugter hos dem, der besøgte stedet.
Mere end 40 år efter de første åbenbaringer, siger de påståede seere, at de fortsat modtager budskaber fra Jomfru Maria.
Nedenfor findes en tidslinje over Den katolske Kirkes undersøgelser af og beslutninger om Medjugorje - læs mere på Vatican News her (på engelsk) og på Catholic News Agency her (på engelsk).
10. april 1991: Efter at lokale biskopper har dannet tre forskellige kommissioner for at undersøge fænomenerne i Medjugorje fra januar 1982, fastslår biskopskonferencen i det daværende Jugoslavien, at der på baggrund af de undersøgelser, der er foretaget indtil da, ikke bekræftes, at der forekommer overnaturlige åbenbaringer i Medjugorje.
23. marts 1996: Sekretæren for Troslærekongregationen, ærkebiskop (senere kardinal) Tarcisio Bertone, bekræfter de jugoslaviske biskoppers tilkendegivelser og svarer på et brev fra en fransk biskop, at det ikke er tilladt at organisere officielle pilgrimsrejser til Medjugorje.
17. marts 2010: Efter anmodning fra biskopperne i Bosnien-Hercegovina nedsætter pave Benedikt XVI en kommission under ledelse af kardinal Camillo Ruini, som skal undersøge den overnaturlige karakter af begivenhederne. Kommissionen omfatter ca. 20 kardinaler, biskopper og eksperter.
17. januar 2014: Efter næsten fire års undersøgelser af de læremæssige og disciplinære aspekter af åbenbaringerne afslutter kommissionen sit arbejde og afleverer et dokument, den såkaldte "Ruini-rapport", til den daværende Troslærekongregation.
6. juni 2015: Pave Frans besøger Bosnien-Hercegovina men stopper ikke ved Medjugorje. Under pressekonferencen i det pavelige fly på vej tilbage til Rom siger paven, at Vatikanets undersøgelse af åbenbaringerne næsten er afsluttet.
2016: Troslærekongregationen, under ledelse af kardinal Gerhard Ludwig Müller, læser og diskuterer resultaterne af "Ruini-rapporten". Meningerne fra kongregationens medlemmer sendes derefter til pave Frans.
11. februar 2017: Pave Frans udnævner den polske ærkebiskop Henryk Hoser til pavelig udsending til Medjugorje "med det formål at få et dybere kendskab til den pastorale situation og frem for alt til behovene hos de troende, der tager dertil på pilgrimsrejse." En talsmand for Vatikanet præciserer, at ærkebiskoppens mandat er af pastoral og ikke doktrinær karakter. To måneder efter sin udnævnelse fortæller Hoser pressen, at stedet bærer mange udtryk for ægte tro, og at mange oplever at få kald i Medjugorje. Han gør det dog klart, at den endelige afgørelse af åbenbaringernes ægthed endnu ikke er truffet.
12. maj 2019: Pave Frans giver formelt katolikker tilladelse til at organisere pilgrimsrejser til Medjugorje i anerkendelse af de store "frugter af nåde", der er kommet fra besøg på pilgrimsstedet, selvom Kirken stadig ikke har afsagt en dom om ægtheden af de påståede åbenbaringer.
13. august 2021: Hoser dør, 78 år gammel, på et hospital i Warszawa, Polen, efter en lang og alvorlig sygdom.
27. november 2021: Pave Frans udnævner ærkebiskop Aldo Cavalli, en mangeårig diplomat fra Vatikanet, til særlig apostolisk visitator for sognemenigheden i Medjugorje på ubestemt tid efter Hosers død.
19. maj 2024: Troslærekongregationen udgiver et dokument, der beskriver nye normer for tilgang til rapporterede overnaturlige fænomener. Fremadrettet vil hverken den lokale biskop eller Den Hellige Stol ikke altid erklære, om fænomenerne er af overnaturlig oprindelse, men de vil altid tage stilling til, om stederne skal godkendes som pilgrimsted, og om man skal fremme hengivenheden til stedet. Læs mere om de nye normer her (på engelsk).
Oversat, sammenfattet og redigeret af Niels Lundshøj og Ewa Angela Wegener
Billede: Vatican Media