En refleksion af p. Jesper Fich OP:
Hvor var det godt, at Jesus ikke gjorde som Peter sagde til ham: Gå din vej, for jeg er en syndig mand! Jesus gik ikke, men blev, selvom Peter sagde sådan til ham. Peter mente vel: det her er alt for stort til mig, her kan sådan en som mig, slet ikke være med. Det er alt for helligt til mig. Så Peter dumpede sig selv. Men Jesus dumpede ikke Peter.
For det overrasker nemlig ikke Jesus, at Peter er en syndig mand. Vi kan forestille os at Jesus svarede helt anderledes. At han sagde: Nej! det siger du ikke! Godt at du fortæller mig det nu. Ok, så fisk du bare videre…! Men det sagde han ikke. I stedet hører vi om, at Jesus selv kaster nettet ud på den anden side.
Jeg mener: De, der mente, at de burde være valgt først, de hellige, de skriftkloge, de retfærdige, ingen af dem bliver disciple. Men Peter – og Jesper – og alle de andre, syndige. Fordi Jesus kastede nettet ud på den anden side.
Da jeg var i Vatikanet sidste maj til møde med pave Frans sagde han netop til os: jeg vil, at kirken, det vil sige jer, præster, skal kaste nettet ud på den anden side. Det betyder sagde paven videre: I skal ikke bare blive ved med at gøre som altid. Hvis det viser sig udsigtsløst, så kan det være, at der er noget i vejen med jeres metode. I skal til at fange fisk i et andet farvand.
Måske netop som Jesus her, finde dem, som aldrig selv ville være kommet på, at foreslå sig selv. Dem der måske har rendt panden mod en mur, fordi de ikke mente at de passede ind i vores renskurede flok. Kirken må ikke være ekskluderende, og slet ikke på forhånd. Vi skal sige til folk: du kan blive en af os, og ikke mene: du kan blive som os. For det sker måske aldrig at de bliver som os, og det er sikkert heller ikke meningen.
Lad os se på Peter – ja, han blev ved med at være en synder, en forløst og frelst synder ganske vist, en meget elsket synder, men legenden fortæller os jo også, at Peter i år 64 var på vej ud af Rom, fordi han var bange for sit liv, og på vejen ud mødte han Jesus, og spørger ham: hvor er du på vej hen, Herre? Quo vadis Domine? Og Jesus sagde: jeg er på vej til Rom for at lade mig korsfæste for anden gang i dit sted. Hvorpå Peter vente om, og fik martyrkronen.
At kaste nettet ud på den anden side, betyder for mig at være lyttende – til alt det jeg ikke forstår, og samtidig trofast mod evangeliet, og efterhånden som jeg bliver ældre indser jeg mere og mere, at der ikke er nogen modsætning til mellem de to ting. Jeg mener: når Peter kunne finde på at kalde en ret ubodfærdig synder - som Peter i sit følgeskab, så skal jeg nok kunne rumme lidt af hvert, hvad mennesker angår.
Kast nettet ud på den anden side. Det er Jesus, der taler. Han mente Peter var kørt fast, og han sagde ikke: prøv bare igen. Han sagde: kast nettet ud på den anden side. Prøv noget nyt.
Dronningen sagde forleden i en TV-udsendelse, at hun ikke kunne høre musik uden straks at forestille sig bevægelse. Jeg vil oversætte hende og sige: jeg kan ikke høre ordene tro og kirke – uden at forestille mig bevægelse.
Peter sagde til Jesus: du må hellere gå, jeg er ikke egnet til det her, det er jeg slet ikke i stand til at leve op til. Og så blev det netop ham, der blev klippen i kirkefællesskabet.
Billede: Sankt Mariæ Kirke