En refleksion over søndagens (1.september) anden læsning af diakon David Noval
I dagens anden læsning får vi en vigtig opfordring: at vi skal være ordets gørere, ikke blot dets hørere. Dette minder os om, at vores tro ikke kun skal være noget, vi hører og taler om, men noget, vi aktivt lever ud i vores daglige liv.
Som diakon er jeg kaldet til at tjene på tre centrale områder: forkyndelse, liturgi og det diakonale arbejde. Disse tre ben af diakonatet er ikke blot opgaver, men en livsstil, der viser, hvordan vi kan være “ordets gørere” i praksis.
Forkyndelse
Lad os begynde med forkyndelsen. Forkyndelse handler ikke kun om at stå her og tale til jer. Det handler om at bringe Guds ord til live i vores hjerter og i handlinger. Når vi hører Guds ord, skal vi lade det forme vores liv. Vi skal ikke blot være passive tilhørere, men aktive deltagere i Guds plan.
Forestil jer en tømrer, der kun læser byggeplanen, men aldrig tager hammeren op. Huset ville aldrig blive bygget. På samme måde, hvis vi kun hører Guds ord, men aldrig handler på det, vil vores åndelige liv forblive ufuldstændigt. Vi er kaldet til at være “ordets gørere” - at tage det, vi lærer fra Skriften, og anvende det i vores daglige handlinger.
Forkyndelse er altså ikke blot noget der sker i Kirken, men en livsstil som for de fleste diakoner med arbejde uden for Kirken giver fantastisk mening. At vi gennem vores væremåde og tilgang til andre er forkyndende, at vi i den sekulære verden kan bringe Guds uendelige kærlighed til live.
Den vigtigste forkyndelse er ved at leve kristendommen og ikke gennem ord fra prædikestolen.
Liturgi
Det andet ben af diakonatet er liturgien. Liturgien er hjertet af vores tilbedelse, hvor vi samles for at ære Gud gennem bøn, sang og sakramenter. Det er et naturligt samlingspunkt og en kilde til energi og dybde. Som diakon har jeg privilegiet at assistere ved alteret, at lede bønner, forvalte visse sakramenter og at bringe Eukaristien til dem, der ikke kan komme til Kirken.
Liturgien minder os om, at vores tro er en fælles oplevelse. Vi er en del af en større familie af troende, og sammen kan vi opmuntre hinanden til at være “ordets gørere”. Når vi deltager i liturgien, fornyer vi vores løfte om at leve efter Guds ord og at lade det lede vores handlinger. Det er også her, vi finder energi og styrke til at gøre alt det andet.
Det diakonale arbejde
Det tredje ben af diakonatet er det diakonale arbejde. Dette er måske det mest synlige aspekt af diakonens tjeneste. Det handler om at tjene andre, ligesom Kristus tjente. Alt efter, hvilke nådegaver og muligheder den enkelte diakon er udstyret med, udfolder det diakonale arbejde sig. Det kan være at besøger de syge, hjælpe de fattige eller støtter dem, der er i nød. Diakonen er et levende eksempel på, hvordan vi kan leve vores tro ud i praksis på begge sider af kirkens tykke mure og tunge døre.
Diakontjeneste kan sammenlignes med en tømrer, der bygger et hus. En tømrer starter med en plan, men det er ikke nok bare at have planen. Han må tage værktøjerne i hånden og begynde at bygge. Hvert et søm, hver en planke, hver en mursten er et skridt mod at fuldføre huset. På samme måde må vi som kristne tage Guds ord og anvende det i vores liv. Vi må være aktive deltagere i vores tro, ikke blot passive tilskuere.
Men hvordan kan vi praktisk talt være “ordets gørere”? Først og fremmest skal vi lytte til Guds ord med et åbent hjerte. Vi skal lade det forme vores tanker og handlinger. Dernæst skal vi søge muligheder for at tjene andre. Dette kan være gennem frivilligt arbejde, støtte til dem i nød, eller blot ved at vise kærlighed og venlighed overfor de mennesker, vi møder på vores vej. Jeg havde engang en kollega, der satte en stor ære i at smile til dem, han mødte på gaden – alene med det formål at ved at give dem et stort smil, fik han selv et stort smil tilbage og så blev både hans og de andres dag lidt bedre. Det kan også være i supermarkedet, hvor vi ved kassen får den vanlige ”Ha’ en god dag!” – hvis nu, vi siger ”Tak og må du have en god arbejdslyst!” frem for et automatisk ”tak i lige måde” uden at se vedkommende i øjnene. Da jeg som helt ung arbejde i Irma, havde vi nogle hjerter på med forskellige tekster som ”Smil, det smitter!”
Som Diakon hvor jeg ikke er ansat i Kirken, men er frivillig og derfor også har et almindeligt arbejde, så min familie kan have tag over hovedet og brød på bordet, er det en stor ekstra værdi, at jeg netop ikke blot er en del af Kirkens – til tider, lukkede og begrænsede verden, men vitterlig er den del af den verden, Kirken er en del af. Som en diakonkollega udtrykker det så fint: vi diakoner står med et ben på hver side af kirkedøren. Et ben inde i Kirken og et ben uden for Kirken. Det giver os en god mulighed for at bygge bro mellem de to verdener, der helst skulle gå hånd i hånd.
En anden vigtig del af at være “ordets gørere” er at være vedholdende. Ligesom en tømrer, der møder udfordringer under byggeriet, vil vi også møde udfordringer i vores åndelige liv. Men vi må ikke give op. Vi skal fortsætte med at arbejde, fortsætte med at tjene, og fortsætte med at lade Guds ord lede os.
Heldigvis er vi ikke er alene om denne opgave. Vi har hinanden - vores menighed, vores præster og andre til at støtte og vejlede os. Vi er en del af en stor familie af troende, og sammen kan vi opmuntre hinanden til at være “ordets gørere”.
Til sidst vil jeg opfordre jer alle til at tage et øjeblik til at reflektere over, hvordan I kan være mere aktive i jeres tro. Hvordan kan I tage Guds ord og anvende det i jeres daglige liv? Hvordan kan I være som tømreren, der bygger huset. Hvordan kan du tjene med kærlighed og ydmyghed?
Kære menighed, lad os bede om Guds vejledning og styrke til at være “ordets gørere” og ikke blot dets hørere. Må vi alle finde glæde og opfyldelse i at leve vores tro ud i praksis, og må vores handlinger være et lys for andre, der leder dem til Kristus.