En refleksion over søndagens (25. august) anden læsning af pastor Christian Noval
Det står ikke meget om ægteskabet i Det nye Testamente, da alle kendte til det, og kristendommen ikke adskilte sig væsentligt fra det, som var almindelig praksis. Af samme årsag omtaler Jesus heller ikke ægteskabet, på nær nogle få gange og det primært i forhold til ikke at tillade skilsmisser. Anden læsning i dag, er således en af de få tekster, som danner baggrunden for, hvorfor ægteskabet opfattes som et sakramente. Men det er også en svær tekst, både fordi Paulus blander forholdet mellem manden og kvinden i ægteskabet sammen med forholdet mellem Kristus og Kirken, men også fordi han bruger nogle ikke så moderne begreber, som underlæggelse og ærefrygt. Kan vi overhovedet bruge et 2000 år gammel råd om, hvordan vi skal leve som mand og hustru i ægteskabet i dag? Paulus vidste jo ikke noget om, hvordan livet leves i dag, eller hvordan ikke mindst kønsrollerne har udviklet sig.
Lad os se på, hvad det er Paulus skriver: ”I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, (…) I hustruer under jeres mænd (…) Ligesom kirken underordner sig under Kristus (…) Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den” (Ef 5, 21-22a.24a.25). Dette skal læses i sammenhæng med hele kap. 5, som indledes med: ”I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft" (Ef 5, 1-2).
Grundlaget for alt, hvad Paulus i anden læsning ligger i første sætning: ” I skal ligne Gud”. Hvad betyder det at vi skal ligne Gud? Det er ikke et skal, som var det en forudsætning for vores trosliv. Det er derimod en opfordring til, at vi stræber efter at ligne Gud, som i Kristus har givet sig selv af kærlighed til Kirken. På samme måde er Paulus’ opfordring omkring ægteskabet i anden læsning – ”I skal underordne jer under hinanden ” – heller ikke en forudsætning, men et mål, vi længes efter ved Guds hjælp. At underordne sig for Kristus, vil altså sige, at vi ønsker at efterligne Gud; velvidende, at kun, hvis vi har Guds Ånd, kan vi begynde at ligne Gud. For Helligånden er Gud selv, som virker i os. Således er fokus på Helligåndens virke og ikke på vores menneskelige kræfter. Ligesom i andre aspekter af vort trosliv, samarbejder Ånden og vor vilje.
Dernæst følger to begreber, vi som moderne mennesker måske let snubler over: at underordne sig, og at have ærefrygt. Selvom det er begreber, vi måske ikke tænker så meget i vores hverdag, er de slet ikke så komplicerede eller ukendte for os. Den, vi længes efter, vil vi altid prioritere og sætte højere end os selv. At underordne sig vil ikke sige, at man bliver en nikkedukke eller en robot uden hjerne eller vilje. Men at underordne sig vil lidt forsimplet sige, at den anden bliver rettesnoren i mit liv.
Lad os tage et eksempel. De fleste af os har en chef på arbejdet. Vi er medarbejdere, eller for at bruge et gammelt ord: underordnede. Hvis du nu tænker, du ikke behøver at bruge hovedet eller viljen, men blot skal gøre det, du helt konkret får besked på, vil du nok ikke være en speciel god medarbejder. Hvis du derimod stræber efter at udføre dit arbejde så godt som muligt, så er det noget helt andet.
Nu skal man nok passe på at sammenligne Gud eller vor ægtefælle med en arbejdsgiver, men det er et eksempel på, at underordnelse ikke betyder, at vi mister os selv eller vores vilje, tværtimod. Den form for underlæggelse, som Paulus taler om er ganske frivillig. Det er Kristi egen underlæggelse under os for at frelse os, som er billedet på, hvad vi som troende kan stræbe efter.
Måske kan vi nu så også lidt bedre forstå, hvordan det er, at Paulus i denne læsning hele tiden væver ind og ud mellem at tale om forholdet mellem mand og kvinde i ægteskabet og forholdet mellem Kristus og Kirken. Har vi Guds Ånd og ønsker vi, så godt vi kan, at ligne Kristus, så er hvad Kristus har gjort for os selvfølgelig forbilledet på, hvad vi selv ønsker at gøre med Guds hjælp.
Det andet begreb, som måske også kan være svært at forstå i vores moderne sammenhæng, er begrebet "ærefrygt". Det har naturligvis ikke noget med frygt at gøre, som om vi skulle være bange for Gud. Det bliver særligt tydeligt, når vi taler om ærefrygt i et ægteskab, for frygt kan ikke have plads i kærlighed. Ærefrygt, derrimod, er lidt forsimplet sagt et udtryk for det samme som begrebet at underordne sig, nemlig at Gud må være den rettesnor, vores vilje, handlinger og længsler er rettet efter. Som kristne har vi Guds Ånd, som sammen med os, former vores mål og handlinger. Det er bl.a., hvad det vil sige, at vi frivilligt lader os underordne Kristus og har ærefrygt for Gud.
Hvordan kan vi leve ægteskabet som et sakramente? Netop ved at lade det, som Kristus har gjort for os alle, for os som Kirke, råde og være rettesnoren for, hvordan vi er over for hinanden. Et sakramente er et synligt tegn, igennem hvilket Gud handler. Ægteskabet er et sakramente ikke kun på bryllupsdagen men gennem hele livet. Så ægteskabet er et særligt privilegeret sted, hvor Kristi gerning og kærlighed til os alle kommer til udtryk. Kristus blev menneske og gav sig selv for os, så vi kan leve. I ægteskabet bliver mand og kvinde forenet ikke ved at eliminere individet, men ved i gensidig kærlighed at underordne sig hinanden, ved at sætte den anden på førstepladsen. Det er netop også i forlængelse af den gensidigt givende kærlighed, at Gud i ægteskabet giver muligheden for at skabe nyt liv. Ligesom Kristus gennem inkarnationen, hans død og opstandelse bliver forenet med os, bliver mand og kvinde i ægteskabet forenet med hinanden i kærlighed. Derfor kan Paulus tale om ægteskabet og dernæst sige, at han deri omtaler Kristus og Kirken. Ægteskabets sakramente og Kristi forhold til sin Kirke er gensidige tegn på hinanden.
Hvordan denne kærlighed leves med glæder og sorger, med sejre og nederlag, ved andre meget bedre end jeg. Så jeg vil her blot slutte med at bemærke, at både når det er legende let og man er forelsket, og når forelskelsen måske er kølet lidt af og ægteskabet ind imellem synes svært, så husk, at vi alle har modtaget Guds Ånd. Ræk ud og lad Gud råde. Lad dig lede af Guds Ånd. Lad Guds kraft virke, også når du står over for det konkrete levede liv i dagligdagen.