Jubelårsvalfart i Rom - følg med her

Under et jubelår opfordres alle kristne verden over til at tage på valfart til Rom. Sådan en pigrimsrejse skulle gerne være en oplevelse af omvendelse for at tilpasse os til Guds hellighed.

Den nordiske Bispekonference arrangerer et fælles jubelårsprogram i Rom i dagene 1. - 3. februar for pilgrimme fra de nordiske lande. Bispedømmet København arrangerer en dansk valfart i dagene 30. januar - 6. februar, hvor vi får mulighed for at deltage i de fælles nordiske messer og aktiviteter men også har tid til en dagstur til Firenze og andre store oplevelser. Vi er over 150, der skal af sted, og sammen med de andre nordiske pilgrimme bliver vi omkring 1000! Se programmet her.

Vi skriver fra valfarten løbende på bispedømmets Facebook-side og laver daglige opdateringer her på katolsk.dk. Man kan også følge med via Vatikanets egen YouTube-kanal her, som sender live fra alle store begivenheder under jubelåret 2025 (bemærk dog, at de ikke dækker den nordiske/danske valfart som sådan).

Læs mere om jubelåret på katolsk.dk/jubel25.

Vi glæder os til en valfart fuld af kulturelle og åndelige oplevelser!

Billede: Christian Noval