I forbindelse med jubelåret 2025 har pave Frans ønsket, at man i hele verden skal fejre det gudviede liv på en særlig måde. Med henvisning til Simeon og Anna fra templet i Jerusalem sagde han, at håbet “aldrig går på pension,” og at han ønsker, at alle inden for det gudviede liv skal fortsætte med at bringe håb i verden. Han inviterede derfor ordensbrødre og -søstre samt gudviede jomfruer til Rom i februar 2024 til en slags minisynode for at planlægge fejringen i løbet af det kommende jubelår. Fra Danmark var det lsr. Agnes, der var af sted som repræsentant for alle danske ordenssøstre. Vi har talt med lsr. Agnes og bringer her interviewet.
Kære lsr. Agnes, vil du starte med at fortælle kort om dig selv og dit kald til det gudviede liv?
”Jeg kommer oprindeligt fra Belgien. Jeg har altid haft en fornemmelse af, at jeg ville give mit liv til Gud, men jeg vidste også, at jeg ikke ville være ordenssøster, som arbejdede på hospitaler, skoler eller lign. I mange år tænkte jeg: ”Hvad kan jeg så?”, og da jeg i slutningen af min gymnasietid var på tur i Lourdes, faldt jeg over en bog om Jesu Små Brødre og Søstre. Jeg blev allerede dengang draget af deres livsstil, men der gik et par år, jeg uddannede mig til sygeplejerske og snakkede frit om mit kald med andre. En dag tog jeg en telefonbog, søgte efter Jesu Små Søstre i Bruxelles og ringede til dem. Jeg besøgte dem, og et par år senere var jeg der i 10 dage i deres kommunitet i Banneux. Da jeg var færdig med min uddannelse, arbejde jeg i et år og bestemte mig for at træde ind i ordenen. Allerede efter en måned, blev jeg tilbudt at komme til Norden, da den regionalansvarlige for Norden og min medsøster, Noële, ønskede, at jeg kom til Danmark. Jeg boede under mit postulat i årene 1972-1973 i Dannebrogsgade i København. Senere tog jeg til noviciatet i Aix-en-Provence i Frankrig og kom tilbage til Danmark til Vesterbrogade. Jeg ville gerne have erfaring med fabriksarbejde og kom derfor til Hammerfest i Nordnorge, hvor jeg arbejdede på en fiskefabrik i 9 måneder. Derefter tog jeg til Rom for at studere i to år. I mellemtiden ville den daværende danske biskop, biskop Martesen, meget gerne sende Jesu Små Søstre til Grønland, fordi han mente, at netop deres livsstil passede til livet i Grønland, og i 1980 tog Noële og jeg af sted. Vi boede i Grønland indtil påsken 2016, hvor vi lukkede fraterniteten. Noële var blevet over 80 år, og der var desværre ingen søstre, der kunne komme og tage over efter os. Nu, hvor jeg er ”gået på pension,” er jeg frivillig i bl.a. Night Light Cafe (folkekirkeligt initiativ for nigerianske kvinder) samt i Mændenes Hjems genbrugsbutik, Solodaritet.”
Hvordan startede samarbejdet med Kirkens mange gudviede i forbindelse med jubelårsfejringen?
”Det hele startede med et zoom-møde i oktober 2023. Mødet varede en hel formiddag, og der var rigtig mange til dette møde. Alle verdensdele var repræsenteret og kunne udtrykke sig om bekymringer fra hverdagen, hvad de forestillede sig om jubelåret og om synodalitet i Kirken. Der var allerede en stærk oplevelse af synodalitet blandt deltagerne, for lige inden mødets afslutning, blev der holdt en lille pause, under hvilken vi blev bedt om at komme med et bud på tre ord om oplevelsen fra zoom-mødet, og der var stor konsensus på tværs af landegrænser og trods meget forskellige bekymringer om følgende emner: Kirken og social retfærdighed, migration og natur/økologi. Man kunne virkelig mærke Ånden, som skaber enhed, men respekterer forskellighed.”
Og så var I inviteret til Rom?
”I februar 2024 var vi over 300 afsted i Rom til en slags minisynode. Man ville fra Vatikanets side gøre noget for at opmuntre det religiøse liv – give en ”indsprøjtning” til følelsen af at være en del af den universelle Kirke. På minisynoden diskuterede vi forskellige temaer: Tro i håb, hvordan vi kan vokse i kærlighed, hvordan vi skal vandre i troens styrke, og hvordan vi skal være vidner om håbet. Vi var delt op i 8-mandsborde i sproggrupper med simultantolk – det hele var meget professionelt sat op. Vi fik forskellige spørgsmål, som vi ved bordet skulle diskutere. Det var spørgsmål som Hvad er glæden i jeres kald?, Hvilke udfordringer og sorger oplever I?, Hvad er glæden i Kirken og i samfundet? og Hvilke udfordringer er der i Kirken og det samfund, I lever i?. Ligesom under den store bispesynode, blev svarene samlet og givet videre som samlede, afsluttende svar og forslag til konkrete handlinger.
D. 2. februar (Verdensdagen for det gudviede Liv, red.) havde vi messe med pave Frans med højtidelig lysprocession, og efter messen var vi i museet og så det sixtinske kapel. En anden dag gik vi i procession til jubelårskirkerne, hvor nogle fik lejlighed til at komme med vidnesbyrd. Den sidste dag i Rom var en slags ”den store udsendelse,” som opsummerede dagene og opmuntrede os til at bringe alt, vi havde fået i Rom, med os hjem.”
Hvad var og er Dikasteriet for the gudviede Livs ønsker for jer, der lever et gudviet liv?
”Dikasteriets budskab i Rom var ønsket om, at vi fortsat må bringe lys og håb i samfundet og i verden, fortsætte i økumenisk vandring og dialog med andre religioner og være i kontakt med alle led i det gudviede liv.”
Hvordan har du været involveret i planlægningen af fejringen af det gudviede liv her i jubelåret?
”Siden jeg kom hjem fra Rom har jeg været med til flere zoom-møder, og jeg har sammen med repræsentanter fra Katolsk Søsterforbund, ordensbrødrene og de gudviede jomfruer været med til at forberede den højtidelige messe d. 8. februar, som vi håber, mange vil komme til. Derudover er vi inviteret til en ny samling i Rom i oktober.”
Om Jesu Små Søstre
Grundlæggeren af Jesu Små Søstre, Madeleine Hutin, blev født i Paris i 1898. Hendes barndom var dybt præget af Første Verdenskrig, og fra sine tidligste år ønskede hun at give sit liv helt til Gud. Hun startede ordenen op i 1939 med inspiration fra Charles de Foucaulds liv blandt touaregerne i Algeriet.
Jesu liv i Nazareth, Betlehem-mysteriet og Enhed er karismer i Jesu Små Søstres liv. De lever i venskab og bøn og deler sine medmenneskers vilkår (job, bolig, sprog, etc.). Jesu Små Søstre bor i små fællesskaber, er tilstede i mange dele af verden, og hver søster kalder sig selv ”lille søster,” som forkortes ”lsr.” Læs mere om Jesu Små Søstre på deres internationale hjemmeside her. Kontaktoplysninger til Jesu Små Søstre i Danmark kan findes her.
Om Katolsk Søsterforbund
Søsterforbundet består af alle ordenssøstre i Danmark. Sr. Maria Lioba (Benediktinerinderne af den hellige Lioba) er formand, Sr. Teresa Piekos (Maria Immaculata) er næstformand, og lsr. Agnes er kasserer.
Billede: Lsr. Agnes, Night Light Cafés Facebook-side