Kardinal Anders Arborelius fra Sverige fortæller i et interview med Cyprien Viet fra La Croix om Den katolske Kirkes overraskende vækst i et sekulariseret, post-luthersk samfund, stigende præstekald og de faldende anti-katolske fordomme, der præger landets religiøse landskab.
For otte år siden blev du den første kardinal i Sveriges - og endda Skandinaviens - historie. Kan man sige, at det svenske katolske samfund, selvom det er lille, men voksende, repræsenterer Kirkens fremtidige ansigt i Europa?
Kardinal Arborelius: "Ja, det er en afspejling af Kirkens nuværende situation i mange europæiske lande. I nogle regioner bliver Kirken mindre, samtidig med at den bliver mere international. I Sverige er Den katolske Kirke stadig en lille minoritet, men den vokser i det, man kunne kalde en "post-luthersk" kontekst. Sverige har længe været sekulariseret, men der er alligevel en mærkbar bevægelse, en fornyet interesse for religion - herunder katolicisme - som er et tegn på håb. Den katolske Kirke i Sverige tæller officielt omkring 130.000 registrerede medlemmer i sognene, men det reelle tal er højere. Hvert år registrerer vi mellem 2.000 og 3.000 nye indmeldelser."
Hvad er de vigtigste nationale fællesskaber i jeres kirke?
Kardinal Arborelius: "Polakkerne udgør stadig en betydelig gruppe, som har været veletableret i årtier. De udgør også en væsentlig del af vores præster. Sverige har længe budt mange latinamerikanere velkommen, selv om ikke alle er katolikker - nogle har sluttet sig til pinsesamfund. Nyere indvandring er kommet fra Mellemøsten, især et betydeligt samfund af kaldæere fra Irak, samt fra Afrika. Omkring 15% af vores præster er afrikanere. Vi har også religiøse skikkelser af fransk nationalitet. Min generalvikar, Pascal-René Lung, er en fransk dominikaner, som har boet i Sverige i lang tid. Nu byder vi også mange katolikker fra Asien velkommen."
Migration har været en kilde til spændinger i det svenske samfund. Hvordan kan pave Frans' budskab blive hørt i denne sammenhæng med en mere restriktiv indvandringspolitik?
Kardinal Arborelius: "For ti år siden havde Sverige en meget åben indvandringspolitik, men sådan er det ikke længere. I Stockholm er der en slags adskillelse mellem svenskere og indvandrere. Vi ser nye voldsmønstre, især i forstæderne til vores større byer. Det er en alvorlig bekymring. Skiftet i indvandringspolitikken har gjort livet sværere for flygtninge. Der gives stadig nogle meget målrettede arbejdsvisa baseret på arbejdsmarkedets behov, men det er meget mere restriktivt end tidligere. Jeg vil dog gerne understrege, at alle kristne kirker er engagerede i at hjælpe flygtninge på et økumenisk niveau. Vi har omkring 30 kirker i vores økumeniske råd, og vi bestræber os på at tale med én stemme."
Økumenien er veludviklet i Sverige, men den lutherske kirke og Den katolske Kirke har forskellige holdninger til spørgsmål som seksualmoral. Hvordan navigerer du i disse forskelle?
Kardinal Arborelius: "Det er helt sikkert lettere at være enig med lutheranere om at forsvare migranter end om emner som abort, eutanasi eller ægteskab. Alle ved, at Den katolske Kirke er imod abort, hvilket er et meget vanskeligt emne i Sverige. Der er etiske og læremæssige spørgsmål, som begrænser den økumeniske tilnærmelse. Når det drejer sig om at forsvare livet, finder vi faktisk mere fælles fodslag med pinsevenner end med lutheranere. Når det er sagt, er det personlige forhold til lutheranere fremragende. Jeg bliver jævnligt inviteret af den lutherske kirke til at holde foredrag og prædike. Den katolske Kirke har 44 sogne i hele Sverige, og den lutherske kirke låner os omkring 100 kirker til vores samfund, især i landområderne i Nordsverige."
I marts 2023 skabte de skandinaviske biskoppers brev om menneskelig seksualitet stor opmærksomhed. Hvordan tolker du det?
Kardinal Arborelius: "Vi er ikke i gang med en kulturkamp, men Den katolske Kirke står fast på moralske spørgsmål - den ændrer ikke holdning fra den ene dag til den anden. Og det er den anerkendt og respekteret for. Der er en vis træthed i samfundet på grund af den ekstreme sekularisering, som har skabt en mangel på klare referencepunkter. Det er også tydeligt, at der som en reaktion opstår et åndeligt behov, især blandt unge mænd. Vi ser et opsving i mandlige ordens- og præstekald. For Stockholms stift havde jeg den glæde at ordinere fire præster i 2024. Siden jeg blev biskop i 1998, har jeg ordineret omkring tyve."
Tiltrækker Den katolske Kirke medlemmer fra den lutherske tradition?
Kardinal Arborelius: "Vi har observeret, at lutheranere, protestanter fra andre kirkesamfund, ateister og endda nogle muslimer slutter sig til Den katolske Kirke. Vi modtager omkring hundrede konverteringer hvert år. Vores katolske præsteskab omfatter otte eller ni tidligere protestantiske præster, som har fået en kanonisk dispensation til at blive ordineret som katolske præster, mens de forblev gift."
Er katolicismen fuldt integreret i det svenske samfund nu?
Kardinal Arborelius: "Tingene har ændret sig markant. Efter reformationen var katolicismen forbudt i Sverige. Med tiden blev tolerancen gradvist genoprettet, men det var først i 1952, at katolikker endelig fik lov til at gå ind i erhverv, som havde været forbudt for dem, f.eks. lærergerningen. Desuden var det først i år 2000, at Den katolske Kirke opnåede fuld juridisk ligestilling; før det var den underlagt særlige skatter. Det var et afgørende skridt for vores udvikling, da vi tidligere havde været afhængige af hjælp udefra, især fra Tyskland. Nu er vi blevet selvforsynende og kan endda købe nogle protestantiske kirker. Pave Frans' besøg i 2016 var meget vigtigt, ikke kun for katolikkerne, men også for den lutherske kirke og for hele landet. Situationen er blevet markant bedre, og de antikatolske fordomme er ved at forsvinde."
Interviewet blev gennemført i Rom i starten af feruar 2025 i forbindelse med den nordiske jubelårsvalfart.
Billede: Frankie Fouganthin / CC BY-SA 4.0 via La Croix.