International sognedag i Sakramentskirken

Søndag d. 8. september 2024 var der sognedag, eller SAK-dag, som det kaldes, i Sakramentskirken på Nørrebro i København. Det er anden gang, menigheden afholder sådan en dag for menighedens tre sproggrupper.

Dagen startede med fælles messe, som foregik på dansk, engelsk og fransk. Under messen fortalte f. Joy om Carlo Accutis, som snart bliver helgenkåret, og der blev spillet på orgel og guitar, ledsaget af fransk og engelsk korsang. Efter messen var der hygge i Sankt Ansgars skolegård. Danmarks Unge Katolikker, DUK, var også tilstede og kunne fortælle om de aktiviteter og fællesskaber for børn og unge, som DUK tilbyder. Dagen afsluttedes med fællesspisning.