Halloween er alle steder – fra butikkerne til udsmykning på gaderne. Vi ikke kan undgå at møde det, men hvordan skal vi forholde os til det?
Kirken har fejret helgener helt tilbage fra den tidlige Kirke. Vi har skrifter tilbage fra det 3. århundrede, som fortæller om fejring af martyrerne, og under pave Gregor III (731-741) blev et kapel i Peterskirken viet til alle hellige, også dem, der ikke var martyrer. Dagen blev muligvis lagt 1. november for at sikre nok mad til de mange pilgrimme efter høsten. Fra 900-tallet blev festen fejret i Rom med vigilie.
En vigilie er forberedelsen til en større liturgisk fest dagen efter. Kirken forbereder sig således til større fejringer med vigilie, som har egne liturgier. Oprindeligt fastede man og vågede hele natten i forventning om festdagens frembrud. Dette er en del af ophavet til Halloween (selvom der også ligger andre, ikke-kristne tradiotioner til grund for), en markering, som de irske indvandrer tog med sig til Amerika.
Alle Sjæle (nu officielt Ihukommelse af alle afdøde) er unik i den liturgiske kalender, og selvom den ikke kan betegnes som en højtid eller fest, rangerer den blandt særlige dage i den almene kirkekalender. Der findes beviser på, at sådanne mindedage inkluderede bønner efterfulgt af messe for de døde allerede i 100-tallet.
Bliv endnu klogere på Halloween, Alle Helgen og Alle Sjæle på www.katolsk.no.