I forbindelse med revideringen af trossamfundsloven afholder Danske Kirkers Råd i samarbejde med Tænketanken Prospekt, Grundtvigsk Forum og Foreningen Åndsfrihed et debatseminar på Vartov i København om frihed til at tro.
Debatseminaret åbner op for en bredere og mere grundlæggende samtale om, hvad religionens plads er i det offentlige rum, og hvilke grænser der evt. er for trosfriheden. Hvordan skaber vi et samfund og lokalmiljøer, hvor der er plads til religiøs frihed, men uden at de religiøse udtryk skaber unødvendig etnisk eller antisemitisk konflikt? Anledningen er dels de spændinger i det offentlige rum og den offentlige debat, vi i disse år er vidne til, og dels det konkrete forhold, at den såkaldte "Trossamfundslov" skal revideres inden for folketingsåret 2024-2025.
Det foregår d. 3. december 2024 kl. 13.30-18.00 i Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.
PROGRAM
13.30-14.00: Ankomst, kaffe, kage
14.00-14.15: Velkomst ved Emil Hilton Saggau, generalsekretær Danske Kirkers Råd
14.15-14.45: Forskningsoplæg: De afvigende – religions- og trosfrihed i et dansk og europæisk retsligt lys
14.45-15.00: Kaffepause
15.00-15.30: Friheden til at tro i byen
15.30-16.15: Respons og debat: Rammerne for trosfrihed og åndsfrihed i kommunerne
16.15 -16.30: Pause
16.30-17.00: Friheden til at tro
17.00-17.45: Respons og debat – rammerne for trosfrihed
17.45-18.00: Afslutning, let forplejning og drikkevarer
Debatseminaret er gratis, og man kan læse mere og tilmelde sig her.