Den danske valfart til Rom - Dag 3

I dag har vi været en del af den nordiske valfart, som den nordiske bispekonference har arrangeret. Vi følges derfor med 1000 pilgrimme fra hele Norden i et fælles program til og med mandag.

Vi startede med at gå gennem den hellige dør i Laterankirken - Roms Domkirke. Derefter messe i Laterankirken med biskop Erik Varden fra Trondheim, Norge.

Så gik turen gennem den hellige dør i Santa Maria Maggiore, hvor vi efterfølgende bad vesper med alle de nordiske pilgrimme.

Vores danske gruppe skulle dog også lige besøge ikonen Maria af den Stedsevarende nåde, som var tæt ved!