Thomas Aquinas, der blev født i omkring 1225 i Roccasecca i Italien, er en af de mest betydningsfulde teologer og filosoffer i Den katolske Kirkes historie. Han omtales ofte som ”Doctor Angelicus” (englelærer) pga. sit dydige liv og dybe intellektuelle bidrag, og han er anerkendt som ”Doctor Communis” (universallærer) pga. sin universelle appel og relevans i den teologiske diskurs. Hans værker, især ”Summa Theologica”, har haft en varig indflydelse på kristen tænkning og filosofi.
Et af Thomas Aquinas' mest betydningsfulde bidrag er hans påstand om harmoni mellem tro og fornuft. Han hævdede, at selv om troen overskrider fornuften, modsiger den den ikke. Denne syntese var særlig vigtig i en tid, hvor filosofisk undersøgelse ofte blev set som en modsætning til religiøs tro. Hans arbejde lagde grundstenen for senere teologisk udvikling og er konsekvent blevet opretholdt af Kirken som en model for at integrere filosofisk undersøgelse med teologisk refleksion.
Der blev sagt om Thomas Aquinas, at "hans vidunderlige lærdom skyldes langt mindre hans geni end hans dybe bønsliv", og da han i slutningen af 1273 lod "Summa Theologica" være ufuldendt, erklærede han: "Alt hvad jeg har skrevet, synes jeg er det rene hø sammenlignet med, hvad jeg har set, og hvad der er blevet mig åbenbaret."
Thomas Aquinas døde i Fossanuova nær Terracina i 1274. Han blev kanoniseret i 1323, og i 1567 blev han erklæret for kirkelærer af pave Pius V. I nyere tid opfordrede pave Leo XIII i en rundskrivelse i 1879 til mere indgående studier af Thomas Aquinas og fornyet interesse for hans lære. I dag stadig stor interesse for ham og hans værker - en interesse, der går ud over konfessionelle grænser.
Læs mere i Helgenleksikonet her (ca. midt på siden).
Billede: Fotografi af altertavle i Ascoli Piceno, Italen, udført af Carlo Crivelli i 1476, via Wikimedia Commons (Art UK artwork ID: saint-thomas-aquinas-115245)