Johannes var fisker fra Galilæa, og han og hans bror Jakob, sønner af Zebedæus, blev kaldet til at følge Jesus (jf. Mark 1, 19-20). Brødrene havde sandsynligvis et stort temperament (f.eks. Mark 10, 35-41 og Luk 9, 54-56), og Jesus gav dem tilnavnet "Tordensønnerne". På den anden side valgte han dem til, sammen med Peter, at være med sig ved betydningsfulde lejligheder, f.eks. hans forklarelse på bjerget. Johannes var den eneste discipel, som blev med Jesus fra tilfangetagelsen i Getsemane og til hans død på korset.
Johannes er traditionelt anerkendt som forfatteren af det fjerde evangelium, tre breve (1., 2. og 3. Johannesbrev) og Åbenbaringen. Hans evangelium adskiller sig fra de synoptiske evangelier (Matthæus, Markus og Lukas) ved at fokusere mere på Jesu guddommelighed og hans forhold til Faderen. Hans evangelium indeholder dybe teologiske refleksioner, herunder de syv "jeg er"-udsagn, som afslører Jesu identitet som Guds Søn.
Ifølge traditionen levede Johannes et lang liv og døde i Efesos i en høj alder, efter at have været en vigtig leder i den tidlige Kirke. Skt. Hieronymus skrev, at Johannes, da han var for gammel til at prædike, ganske enkelt plejede at sige til de forsamlede folk: "Elsk hinanden. Det er Herrens befaling; og hvis I adlyder den, er det i sig selv nok". Johannes’ indflydelse kan ses i den fortsatte betydning af hans skrifter og i den måde, hvorpå hans teologi har formet kristen tro og praksis gennem århundrederne.
Billede: "Den kosfæstede Kristus mellem Jomfruen og Sankt Johannes evangelisten", malet af Lorenzo Monaco ca. 1406, fra Robert Lehman Collection, 1975, via Wikimedia Commons.