Caritas Danmark uddeler julehjælp til sårbare familier

Caritas har igen i år fået mulighed for at uddele julehjælp til familier, der ellers ikke ville have mulighed for at fejre jul. Julehjælpen består af et gavekort til en supermarkedskæde, sådan at modtagere kan anvende det efter behov.

Hvis du ønsker at modtage julehjælp, er der to kriterier, der skal imødekommes: Julehjælpen er tiltænkt familier, der er økonomisk udfordrede samt ikke modtager anden julehjælp. For modtagere, der lever op til de stillede kriterier, er processen, at den enkelte modtager selv bestiller julehjælp via Caritas Danmarks hjemmeside. Der uddeles for nuværende julehjælp i Odense, Vejle, Aarhus og København. Det er muligt, at der kommer flere byer på listen, såfremt der sikres yderligere finansiering.

Der åbnes for bestilling d. 3. dec. kl. 12 – der er lige adgang for alle, og det er efter først til mølle-princippet. Oplysninger om adresse og tidspunkt vil fremgå af bekræftelses-mail, og denne bedes medbragt til afhentning af julehjælp.

Ønsker du at støtte indsamlingen til uddeling af julehjælp og hjælpe Caritas til at nå endnu flere sårbare familier, kan det gøres her: https://caritas.dk/giv-julehjaelp-til-udsatte-i-danmark/