Alterbilledet med Jesu opstandelse har siden Anden Verdenskrig manglet i den tidligere klosterkirke Sankt Stephanus og Vitus i Corvey. Nu er det tilbage i en moderne fortolkning takket være generelsekretær i Bonufatiuswerk, Monsignore Georg Austen, og en række donationer.
Det nye alterbillede blev afsløret d. 25. september under en ceremoni, der markerede 50-års jubilæet for Bonifatiuswerks hjælp til Nordeuropa. Alterbilledet viser en moderne fortolkning af opstandelsen: Et vindue i en rød mur afslører den opstandne Jesus, mens en sommerfugl foran den tomme gravhule symboliserer opstandelsen.
Siden d. 7. april 1945 har opstandelsesscenen manglet i den katolske sognekirkes malerisamling. Motivet var en del af en serie på seks malerier, som omfatter et langfredagsmaleri med Jesu korsfæstelse, to pinsemotiver og malerier af Marias himmelfart og Jesu fødsel. Malerierne udskiftes i overensstemmelse med den liturgiske kalender ved hjælp af et specielt udviklet rullesystem. Opstandelsesbilledet blev ødelagt af en kraftig trykbølge, der opstod, da tyske soldater sprængte jernbanebroen i Corvey. Sdien da var det korsfæstelsesbilledet, der blev vist under påsken i kirken. Nu er billedsamlingen fuldendt med det nye opstandelsesbillede, som kombinerer moderne kunst med en barok ramme.
Initiativet til det nye alterbillede kom fra Monsignore Georg Austen, generelsekretær i Bonufatiuswerk. Han hørte om menighedens ønske om at erstatte det ødelagte barokmaleri og takket være målrettede donationer og støtte fra bispedømmet Paderborn, sognet og andre bidragydere, kunne Bonifatiuswerk give billedet som en gave til kirken. Kunstneren Thomas Jessen har ifølge Monsignore Georg Austen formået at skabe en tidssvarende fremstilling af det centrale mysterium i den kristne tro, som symboliserer håb og sejren af livet over døden, især i en tid præget af krig, nød og lidelse. Thomas Jessen er søn af en protestantisk præst, som senere konverterede til den katolske tro og blev katolsk præst med pavens godkendelse. Han fortæller, at udfordringen i Corvey var at skabe noget, der kunne spille sammen med hele kirken og dens barokke alter, men alligevel var nyt og nutidigt.
Afsløringen af maleriet blev efterfulgt af en ceremoni med inviterede gæster fra Kirken, fra politiske og kulturelle kredse, samt fra samfunds- og erhvervslivet. Blandt gæsterne var biskop Czeslaw Kozon, biskop Viktors Stulpins (Liepaja i Letland), Marika Linntam (formand for den lettiske bispekonference) samt ambassadørerne fra Estland, Letland (Alda Vanaga), Sverige (Veronika Wand-Danielsson), og Litaun (Giedrius Puodžiūnas). Det nye maleri kan ses i kirken indtil d. 31. oktober 2024.
Tekst: Bonifatiuswerks pressemedelse, oversat og redigeret af Niels Lundshøj og Ewa Angela Wegener
Billeder: Theresa Meier, Bonifatiuswerk