32.000 gratis billetter til messen d 29. september revet væk på bare 90 minutter, hvilket overraskede de lokale arrangører af pavens tredages tur til Belgien. ”Det overraskede os glædeligt; det er meget positivt at se så stor en efterspørgsel”, sagde talsmanden for den belgiske bispekonference, Tommy Scholtes, til den franske katolske avis La Croix. Under messen vil pave Frans saligkåre karmelitsøster Ana de Jesús, en åndelig datter af Teresa af Ávila og en ven af Johannes af Korset.
Bruxelles' fodboldstadion er Belgiens største med plads til næsten 50.000 mennesker. Ud over at være vært for fodboldlandsholdets kampe har det også været stedet for koncerter med musikkunstnere i verdensklasse. Arrangørerne forklarede, at de ca. 18.000 resterende pladser er reserveret til grupper fra sogne, bispedømmer og bevægelser.
I dagene 26.-29. september besøger Pave Frans tre byer i Belgien for at markere 600-års jubilæet for de katolske universiteter i Leuven og Louvain-la-Neuve. Han vil også gøre et kort stop i det lille europæiske land, Luxembourg, d. 26. september.
Læs hele artiklen (på engelsk) her.
Skrevet af Hannah Brockhaus, Catholic News Agency (oversat og forkortet af Ewa Angela Wegener)