Under sin ugentlige generalaudiens i går, onsdag d. 6. november, fortsatte Pave Frans sin katekese-serie om Helligånden og reflekterede over, hvordan Helligånden arbejder, når vi beder. Han mindede de troende om, at kristen bøn ikke er som en telefonsamtale, hvor mennesket taler til Gud på afstand, men at Gud beder i os. Paven understregede, at Helligånden både er genstand for og giver af bønnen: Vi beder for at modtage Helligånden, og vi modtager Helligånden for at kunne bede som Guds børn og ikke som slaver. Se audiensen fra i går ovenfor.
Helligånden og bøn
Pave Frans understregede, at vi først og fremmest må bede om at modtage Helligånden. Han mindede om Jesu ord i evangeliet: "Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!" (Luk 11:13). Paven forklarede, at bøn er den eneste "magt", vi har over Guds Ånd, og at det er Helligånden, som giver os den sande gave af bøn.
Hvordan skal vi bede?
Paven erkendte, at vi ofte ikke ved, hvordan vi skal bede, og her hjælper Helligånden os i vores svaghed. Men han gøre mere end det - Helligånden bekræfter også, at vi er Guds børn og sætter ordene "Abba! Fader!" på vores læber. Helligånden viser sig som Parakleten i bøn – han er vores talsmand og forsvarer, ikke anklager. Selv når vi i vores hjerte bebrejder os selv noget, minder Helligånden os om, at Gud er større end det.
Bøn mangedobles
Paven forklarede, at Helligånden ikke kun går i forbøn for os, men også lærer os at gå i forbøn for vores medmennesker. Han fremhævede, at forbøn er særlig behagelig for Gud, fordi den er uegennyttig og altruistisk. Paven bemærkede, som Sankt Ambrosius gjorde, at hvis hver person beder for alle mennesker, beder alle mennesker for hver enkelt – bønnen mangedobles.
Som forberedelse til det kommende jubelår opfordrede Pave Frans os til at forene os med Parakleten, der “går i forbøn for de hellige efter Guds plan.”