Et længere konvertitforløb med flere åndelige emner og et tættere parløb med menigheden skal være med til at fastholde de nye konvertitter i Kirkens fællesskab.
Konvertitundervisningen i Storkøbenhavn har fået en ordentlig overhaling. Efter i mange år at have kørt over skabelonen ’Start september-slut påsken’, begynder det nye forløb nu i første uge af det nye år og løber frem til påsken det efterfølgende år, og varer med andre ord næsten halvandet år. Hvorfor denne ændring?
”Det er der flere grunde til”, forklarer søster Anna Mirijam CPS, der i flere år har været tovholder på kurserne: ”Dels hører vi tit, når vi evaluerer forløbet med deltagerne, at de efter endt kursus stadig har svært ved fx at følge med i messens forløb. Dels siger mange, at de under forløbet ikke har etableret gode og varige relationer til deres menighed”.
Konvertitprogrammet er nu udvidet med flere åndelige emner og flere praktiske ting, 1-dages retræter i faste- og adventstiden, klosterbesøg osv., så teori og praksis knyttes tættere sammen. Er emnet ’Maria og rosenkransen’, lærer deltagerne først lidt teori og siden går man sammen over i Kirken og beder. Er emnet ’Eukaristiens sakramente’ byder den efterfølgende uge på en halv times tilbedelse foran Det allerhelligste Sakramente, så deltagerne får indblik i denne bønsform i trygge rammer.
Spiller en afgørende rolle
Op til konvertitkurset vil sr. Anna Mirijam tage kontakt til menighederne i hovedstadsområdet og forklare nærmere om det nye forløb, og vil samtidig opfordre menighederne til at gøre en større indsats for at byde deltagerne velkommen i deres respektive menighed.
Hun ser gerne, at hver menighed udpeger en kontaktperson til konvertitterne. Det bliver så pågældendes opgave at tage imod de nye konvertitter, invitere dem ind i menighedslivet og tage dem med til kirkekaffen, så konvertitterne hurtigt bliver en del af fællesskabet.
”Det er vores erfaring, at slår konvertitten ikke slår rod i menigheden et halvt til et helt år efter at være optaget i Kirkens fællesskab, forsvinder de lige så stille ud af menighedslivet igen – og i sidste ende måske holder op med at komme i Kirke. Får de derimod først fodfæste i menigheden, er det erfaringen, at de for det mest bliver et aktiv for menigheden”.
Hvilke krav stiller det så til menigheden?
”Det er helt afgørende, at man bliver opmærksom på nye personer, der begynder at komme i menigheden, og at man viser dem interesse og opmærksomhed”.
Tre grupper
Hvem er så den typiske konvertit i dag? Pågældende kommer typisk fra folkekirken, og skal man opdele dem i tre grupper, så kommer de første fordi de har nogle katolske personer i familien og derfor kender lidt til Den katolske Kirke i forvejen, og efter i længere tid at havde fået vakt interessen for den katolske tro tager de så endelig springet. Den anden gruppe kommer især af interesse for den katolske liturgi: De har måske oplevet en katolsk messe, fx i forbindelse med højtider som påske eller jul, en barnedåb eller et bryllup, hvilket har vakt deres interesse.
”Dette er ret interessant”, forklarer sr. Anna Mirijam, ”for da den nordiske bispekonference sidst var på ad limina besøg i Rom, talte biskopperne blandt andet med gudstjenestekongregationens daværende præfekt, kardinal Robert Sarah, der fortalte til os, at man ikke skal undervurdere liturgien som et evangeliseringsmiddel. Og det er det faktisk, kan man mærke for denne gruppe af konvertitter”.
En tredje gruppe er dem, som sr. Anna Mirijam ”personligt synes er mest spændende”, nemlig personer med en ”omvendelseserfaring”.
Aldersmæssigt spænder konvertitterne også vidt: nogle er over 70 år, men andre er unge i starten af tyverne. Det samme gør deres forudsætninger og viden om Kirken og den kristne tro. En kvinde fortalte engang sr. Anna Mirijam, at ”’hun var her, fordi hun gerne vil lære hvordan man beder og til hvem’. Jeg tænkte straks: ’Ok, hvordan og hvor er det lige jeg skal begynde …’ Og så er der dem på holdet, der måske har læst græsk eller teologi på universitet og allerede er velbevandret i Bibelen”.
I snit starter 20-25 personer på holdet hvert år – heraf finder en tredjedel hurtigt ud af, at det ikke er noget for dem og de stopper typisk efter 3-4 gange. Andre venter lidt længere med at træffe den endelige beslutning om at blive optaget i Den katolske Kirkes fællesskab, primært fordi de stadig ikke føler sig godt nok klædt på til at træffe beslutningen. Det er primært dem, sr. Anna Mirijam og de andre undervisere på holdet nu håber at kunne klæde bedre på med det nye og lidt længere konvertitforløb.
De forskellige moduler i det nye konvertitforløb findes på katolsk.dk.