Den Hellige Stol har gentaget pave Frans' opfordring til at forbyde dødelige autonome våbensystemer (også tit kaldet LAWS) og understreger, at teknologisk fremskridt bør forbedre menneskeliv og ikke bruges til at tage det. Ærkebiskop Ettore Balestrero talte ved et FN-forum i Genève om behovet for nøje at overvåge udviklingen af disse "dræberrobotter". Han understregede, at mennesker altid skal have kontrol over våbensystemer, og at ingen maskine bør have magten til at tage et menneskeliv.
Den Hellige Stol opfordrer til en juridisk bindende aftale for at regulere forskning i AI-våben (våben, styret af kunstig intelligens) og en pause i deres udvikling og brug. Ærkebiskoppen påpegede, at dødelige autonome våbensystemer aldrig kan betragtes som moralsk ansvarlige, og at det er nødvendigt med internationale aftaler for at sikre menneskelig kontrol over AI-beslutninger.
"Mennesket, der er udstyret med fornuft, har en unik evne til moralsk dømmekraft og etisk beslutningstagning, som ikke kan genskabes af noget sæt algoritmer, uanset hvor komplekse de er", sagde han.
Ærkebiskoppen konkluderede, at teknologiske fremskridt skal ledsages af ansvar og værdier, der tjener det fælles gode.
Læs hele artiklen på Vatican News (på engelsk) her.