Efter at have mødtes med pave Frans torsdag morgen diskuterer den nyvalgte næstformand for COMECE, biskop Czeslaw Kozon, de realiteter, der omgiver Den Europæiske Union, lige fra migration til nødvendigheden af fortsat at kæmpe for fred, selv under en igangværende krig.
Biskop Czeslaw Kozon var netop forinden blevet valgt til næstformand for Komitéen for de katolske bispekonferencer i EU, da han mødtes med paven torsdag morgen.
Herunder er interviewet med VaticanNews:
Deres Excellence er netop kommet fra et møde med pave Frans, og det første indlysende spørgsmål er: ’Hvordan forløb det?’
”Et møde med Den hellige Fader er altid meget behageligt, og hans tale [til COMECE’s delegerede, red.] var meget passende.
Han påpegede mange ting, som er indlysende for folk, der virkelig er interesserede i europæiske forhold, men også ting som skal gentages, især for de yngre generationer.
Han talte om grundlæggernes karisma og om deres ønske om at skabe et Europa baseret på fred og enhed.
Og det synes at være blevet glemt af rigtig mange mennesker i dag.
I flere årtier er EU blevet betragtet som en økonomisk union, der styrker samhandel og andre finansielle procedurer. Men det er meget vigtigt at tænke på EU som en organisation, der virkelig kan og vil garantere fred, hvilket også ofte glemmes, fordi vi har været vant til et fredeligt Europa gennem så mange generationer.
Men i hvert fald siden sidste år har denne vision af Europa været truet af krigen i Ukraine, og denne krig har spontant fået de enkelte lande til at rykke tættere på hinanden. Så jeg håber, at denne proces også vil fortsætte, for Europa skal forblive et samlet kontinent for at rykke tættere på de andre magtcentre rundt om i verden, såsom USA, Rusland og Kina.
Og mens de tre andre magter er mere eller mindre monolitiske, er Europa det ikke politisk set. Og derfor er det vigtigt at forene de enkelte landes forskellige interesser og traditioner i én fælles vision”.
De taler om enhed og forening, og om det, I som europæiske biskopper gør, og om det, Den hellige Fader beder Dem om, er at være et brohoved mellem Kirken i Europa og de europæiske institutioner. Hvordan gør I det, og hvordan gøres det samtidig med, at I bevarer mangfoldigheden i de forskellige lande?
”Som en katolsk kirke er vi en universel kirke. Så vi er ikke baseret på nationale kirker, selv om der er forskellige traditioner i de enkelte lande, men vi er én kirke også i Europa.
Så det er vores udgangspunkt, og hvad angår de grundlæggende emner som doktrin og etik, har vi én fælles vision, eller vi bør have én fælles vision som katolsk kirke.
Så det er derfor vi bruger vore kontakter til de europæiske institutioner for at styrke disse interesser.
Det betyder naturligvis ikke, at Kirken kun arbejder for sig selv. Kirken understreger i høj grad behovet for en human indvandringspolitik, er bestemt for fred, men også for at fremme hensynet til økologi og klima.
Men bortset fra det har vi et særligt punkt, som vi ønsker at styrke og som bliver stadig mere vigtigt. De andre emner behandles af mange mennesker af god vilje, men det punkt, jeg tænker på, er religionsfriheden. Det er noget, jeg virkelig ser truet i Europa på trods af al tolerance, liberalisme og individualisme. Det synes ikke altid gælder for religionen.
Religion ses stadig oftere som en fare for noget, der kompromitterer en sekulær vision for Europa, og det er her, vi som Kirke skal være meget opmærksomme og forsvare de religiøse værdier, som ikke kun er vigtige for Kirken, men også grundlæggende for det menneskelige samfund”.
De har nævnt flere aktuelle emner, men ét af dem, som undertegnede især synes er særligt vigtigt, er migrationskrisen, og jeg spekulerer på om den på en måde kan forbindes med spørgsmålet om religiøs forfølgelse. Tror De, at der er et element af racisme involveret?
”Det kan der være, men jeg tror, at de fleste landes største bekymring er, at de mener, at for mange migranter vil være mere end et enkelt land kan klare rent økonomisk, med hensyn til boliger og arbejde osv. Og det er en berettiget bekymring.
Men så kan der opstå racisme og også skepsis over for religionen, når migranterne kommer fra visse dele af verden.
Det er ikke kun et problem, fordi det udelukker visse mennesker fra at blive budt velkommen i Europa, men efterhånden som lovgivningen om migration bliver mere og mere udviklet: hvem der i så fald skal have lov til at komme ind og på hvilke betingelser, vil det også berøre religionsfriheden generelt set, fordi mange lande – for at sige det ligeud – er bange for en markant muslimsk indvandring.
Men når de ønsker at blokere eller forhindre en for stor muslimsk indflydelse, er de nødt til at lave love for ikke at diskriminere, og det vil også påvirke andre religioner og også kristne kirker, som har en meget lang tradition i Europa – også Den katolske Kirke i protestantiske lande står over for flere og flere udfordringer på grund af denne nye begrænsede vision om indvandring”.
Og endelig, som en personlig bemærkning, hvad håber De med Deres erfaring og interesser at kunne bidrage med til biskopperne og til Europa?
”Jeg deler COMECE’s generelle vision for Europa.
Men da jeg kommer fra et skandinavisk land, der repræsenterer alle de skandinaviske lande, håber jeg at kunne bidrage med vor tradition for dialog, konsensus og demokrati.
Ikke således, at andre lande ikke er demokratiske, men dette er meget, meget udviklet i de nordlige lande.
Men samtidig er det også min pligt og opgave at være med til at minimere ’euroskepsissen’ i de nordiske lande”.