Vore handlinger og den sande frihed

Menneskets frihed er grundlæggende. Med udgangspunkt i vor forstand og vilje er friheden vores evne med at handle eller ikke at handle. Friheden gør mennesket ansvarlig over for sine handlinger. Så længe mennesket ikke er definitivt rodfæstet i sit endelige gode, som er Gud selv, så findes friheden til at vælge det gode og det onde. Vores valg er således ikke kun under indflydelse fra det gode men også fra det onde. Sand frihed findes kun i det godes og retfærdighedens tjeneste (KKK 1733). At vælge det onde er et misbrug af den sande frihed, som vi finder i Gud, og leder os til syndes slaveri (jf. Rom 6,17) Jo bedre vi handler, desto friere bliver vi altså.

Retten til at gøre brug af sin frihed er et krav, som er uadskilleligt fra menneskets værdighed, særlig i moralske og religiøse spørgsmål.

Menneskelige handlinger, som er valgt frivilligt på grundlag af samvittigheden, kan bedømmes moralsk som værende gode eller onde. Handlingens moralværdi afhænger af genstanden for handlingen, såvel som af målet eller hensigten med handlingen og endelig også af omstændighederne ved den.

Det er fejlagtigt at dømme om menneskelige handlingers moralske værdi alene ud fra den hensigt, de er gjort i, eller de omstændigheder (miljø, socialt pres, tvang etc.), som de er sket under. Der findes handlinger, som ved sig selv og i sig selv, uafhængig af omstændigheder og hensigt, altid er alvorligt utilladelige på grund af deres objekt, såsom gudsbespottelse og drab. Det er ikke tilladt at gøre noget ondt for at der skal komme noget godt ud af det. Man kan ikke blive rigtig lykkelig på andres bekostning.

De lidenskaber eller følelser, som vi har, kan i høj grad bidrage til vore handlinger, f.eks. kærlighed og had, længsel og frygt, glæde og sorg. Lidenskaberne er i sig selv hverken gode eller onde. De er moralsk gode, når de bidrager til en god handling, de er onde når det modsatte er tilfældet. Det fuldkomne moralske gode består i, at mennesket ikke bevæges til at gøre det gode ved viljen alene, men også ved hele sit sanseliv: "Nu jubler mit hjerte og kød for den levende Gud" (Sal 84,3).